
Carl Johan Dahl
Sørensen: viste vi kan være effektive
Torsdag manglede der skarphed, men søndag var der masser af ditto, da Brøndby viste, at man stadig kan score på chancerne i sejren på 4-0 over AaB.

Hvis bare man kunne..
Det fleste Brøndby-fans vil nok gerne overføre et mål eller to fra aftenens opgør til i torsdags, så der stadig ventede europæisk fodbold på Vestegnen i nærmeste fremtid.
Sådan blev det ikke. Effektiviteten manglede i Polen, men det gjorde den bestemt ikke i søndagens storsejr over AaB.
– Det har fyldt, og det gør det stadig, men i dag fik vi heldigvis vist, at vi kan spille og være effektive, så kampen åbnede op til vores fordel, siger Jesper Sørensen.
– Vi har en gruppe med et godt mix af stort talent og meget erfaring, men først og fremmest en sult for at vinde og blive bedre.
Brøndby slog tilbage efter en svær uge med en effektiv sejr på 4-0, hvor Jesper Sørensens tropper dominerede fra første minut.