3POINT
Nyheder29. maj 2016

SønderjyskE ødelagde Aggers afsked

Både Brøndby og SønderjyskE havde noget på spil i søndagens sæsonafslutning. Brøndby kunne med lidt held og andre resultater sikre sig bronzemedaljer, mens Sønd

3point person
3point.dk29. maj 2016

Både Brøndby og SønderjyskE havde noget på spil i søndagens sæsonafslutning. Brøndby kunne med lidt held og andre resultater sikre sig bronzemedaljer, mens SønderjyskE med et enkelt point kunne stå med sølvmedaljerne. Det blev sensationsholdet fra Sønderjylland der kom bedst ud af opgøret, som de vandt med 2-1. Det var store afskedsdag på Brøndby Stadion, da Brøndby i sæsonafslutningen mødte SønderjyskE. Brøndby måtte sige farvel til 6 spillere, heriblandt legenderne Daniel Agger og Johan Elmander, og samtidig også årets spiller i klubben, Riza Durmisi. 18,958 tilskuere var mødt op på den flotte solskinsdag for at tage afsked med de store profiler. Kampen bølgede i indledningen meget frem og tilbage, men det var hjemmeholdet der kunne tegne sig for den første store chance. Kamil Wilczek snittede en lang bold videre til Frederik Holst, som fik en friløber. Holsts første træk blev dog for langt, og Marin Skender kunne komme frem og redde sønderjyderne. SønderjyskE blandede sig også i Brøndbys felt, og efter 18 minutter fik Pierre Kanstrup den første afslutning, da han på kanten af feltet samlede en returbold op, men forsvarsspillerens afslutning strøg et par meter forbi mål. Netop som den ellers så kedelige første halvleg så ud til at nærme sig en afslutning slog Brøndby til. Riza Durmisi tryllede på venstrekanten og snød to forsvarsspillere. Venstrebacken sled sig fri til et indlæg, som strøg mod bagerste stolpe, hvor Andrew Hjulsager stod helt fri. Hjulsager headede bolden mod mål, hvor Marin Skender fik pareret. Det var dog tydeligt at bolden var et stykke over stregen da den blev pareret, og derfor kunne Hjulsager tegne sig for sin første sæsonscoring. Det var tydeligt efter pausen, at SønderjyskE ikke var tilfredse med egen indsats i første halvleg. De lyseblå kom ud til halvlegen med en helt anden gejst, og allerede efter 5 minutter kom udligningen. Johan Absalonsen slog et hjørnespark ind midt i feltet, hvor Nicolaj Madsen sled sig fri fra sin direkte oppasser og pandede med fuld kraft kuglen i kassen. Brøndby viste sig hurtigt i den anden ende. David Boysen satte Pierre Kanstrup skakmat i en direkte duel og sled sig igennem, men afslutningen blev for lige på Skender, som kunne redde. SønderjyskE pressede dog også på for at komme foran. En lang bold fra Marin Skender blev fejlbedømt af Martin Albrechtsen og så var Johan Absalonsen igennem. Frederik Rønnow tøvede med at komme ud, men Absalonsen fravalgte afslutningen for i stedet at spille Tommy Bechmann. Ham kom Daniel Agger dog tilbage og dækkede af for. Med 10 minutter igen var det Marc Pedersen der var tæt på at kunne heade bolden i en bue over Rønnow, men han overplacerede. Anden halvleg tilhørte i høj grad sønderjyderne, og med 5 minutter tilbage kom dødsstødet til Brøndby. Daniel Agger fik forlænget en SønderjyskE-dødbold, som dermed røg til bagerste stolpe, hvor Nicolaj Madsen igen stod klar til at smadre SønderjyskE foran. Med et minut tilbage burde Brøndby have udlignet. En lang bold havnede hos en helt fri Martin Albrechtsen ved bagerste stolpe. Albrechtsen valgte det flade indlæg i stedet for afslutningen, og her sejlede bolden forbi både Teemu Pukki og Kamil Wilczek. Tættere på kom Brøndby ikke, og dermed sluttede SønderjyskE øverst på sejrsskamlen. Resultatet betyder at Brøndby slutter på Superligaens fjerdeplads.

Mest kommenterede nyheder