SønderjyskE-chef: Lige nu er Brøndby det bedste hold i Danmark
SønderjyskE tager torsdag aften mod Brøndby i pokalturneringens kvartfinale. Klubbens sportschef Hans Jørgen Haysen kalder Brøndby for det bedste hold i Danmark

SønderjyskE tager torsdag aften mod Brøndby i pokalturneringens kvartfinale. Klubbens sportschef Hans Jørgen Haysen kalder Brøndby for det bedste hold i Danmark, og understreger at sønderjyderne vil gøre alt for at komme videre i turneringen. Tabellen lyver ikke, når den fortæller at Brøndby pt er det bedste fodboldhold i Danmark. Det mener SønderjyskEs sportschef Hans Jørgen Haysen, som er fuld af lovord overfor Brøndby forud for torsdagens kamp mod netop de blå-gule i pokalturneringen. - Pokalturneringen har rigtig stor prioritet for os, så jeg ser rigtig meget frem til kampen i aften. Vi har selvfølgelig en chance, men det er klart, at når man ser på den danske liga over det seneste års tid, så kan vi nok ikke blive budt en større mundfuld, end vi gør i form af Brøndby. Lige nu er Brøndby det bedste hold i Danmark, siger Hans Jørgen Haysen til Tipsbladet.dk. Der er kampstart i Haderslev klokken 18:30.