3POINT
Nyheder4. feb. 2016

Som planlagt: Brøndby skifter alle 11 i startopstillingen

Alle skal have mulighed for at vise sig frem på træningslejren og i træningskampene. Derfor skifter cheftræner Thomas Frank, helt som planlagt, alle 11 i starto

3point person
3point.dk4. feb. 2016

Alle skal have mulighed for at vise sig frem på træningslejren og i træningskampene. Derfor skifter cheftræner Thomas Frank, helt som planlagt, alle 11 i startopstillingen. FOTO: Robert Hendel Når Brøndby i eftermiddag møder Lokomotiv Moskva i den anden træningskamp ved Atlantic Cup, bliver det med en helt ny start-11 i forhold til kampen mod Zenit i mandags. Og det er helt efter planen, fortæller cheftræner Thomas Frank til klubbens hjemmeside. - Som planlagt skifter vi alle 11 spillere i startopstillingen set i forhold til kampen mod Zenit. Det er netop i sådanne træningsturneringer, at man har muligheden for at prøve spillere af. - Jo flere spillere der får kampe i benene, jo mere konkurrence er der på holdet. Det gør, at flere er skarpe og friske, og det er sundt for udviklingen i truppen. Træningskampe som dem ved Atlantic Cup, er nemlig en mulighed for spillerne for at vise sig frem. Den mulighed skal alle spillere have, forklarer han. - Træningslejre bruges til at øve detaljer og taktiske elementer og til at prøve forskellige spillertyper af i forskellige systemer. Men for den enkelte spiller er disse træningskampe også en mulighed for at vise sig frem og vise trænerteamet, at man vil have en rolle på holdet. Kampen fløjtes i gang klokken 14.00 dansk tid.

Mest kommenterede nyheder