
Ian Nielsen / Ian Foto Sport
Solomon Opoku skifter til Hillerød
Den tidligere Masterclass-spiller Solomon Opoku skal fremover tørne ud for Hillerød i 1. division.

19-årige Solomon Opoku er opflasket i Brøndby Masterclass, men for et år siden takkede han af på Vestegnen og rykkede i stedet til Finland, hvor han tørnede ud for FC Honka.
Nu vender midtbanespilleren tilbage til Danmark. Han har skrevet en kontrakt, der løber frem til sommeren 2024, med 1. divisionsklubben Hillerød.
- Solomon er en ung spiller som vi i foråret kommer til at se an i vores miljø, han er spændende, og har nogle solide egenskaber på den centrale midtbane. Vi er godt besat på den centrale midtbane, hvor kvaliteten er utrolig høj, det er sundt med konkurrence om pladserne, lyder det fra Hillerøds administrerende direktør Jackie Rasmussen.
Du kan se mere til Solomon Opoku i interviewet herunder: