
Lasse Lagoni
SLUT: Brøndby tester mod FCN
Her kan du følge Brøndby IFs træningskamp mod FC Nordsjælland live på skrift.

Klokken 13.00 spiller Brøndby IF træningskamp mod FC Nordsjælland i Farum. Vi dækker kampen live og du kan føle opdateringer på skrift her.
Brøndbys start-11: Tørnes, Rosted, Bruus, Kabongo, Lumb, Vigen, Børkeeiet, Pyndt, Pavlovic, Singh, Fallenius
FC Nordsjælland - Brøndby IF: 1-5 (Fallenius, Pyndt, Pyndt, Singh, Pyndt)
1. Kampen er sat i gang. Den kan også ses på Brøndby Indefra eller FC Nordsjællands YouTube-kanal. Denne service er til dem, der ikke har mulighed for selv at se kampen.
2. Brøndby spiller 4-3-3 i dagens opgør.
3. Vigen kommer til kampens første mulighed efter fint Brøndby-pres højt på banen. Men vinklen bliver lidt spids for midtbanespilleren, men han får alligevel udfordret keeperen, som redder.
5. God redning af Tørnes, som dækker sit mål godt, da FCN får en stor chance.
6. Afslutning fra Lumb! Han holder den fint nede, men den går et stykke forbi. Godt forarbejde af Singh og Fallenius.
8. Lumb erobrer midt på FCNs halvdel og sender den videre til Fallenius, som bliver nedlagt. Frispark til gæsterne.
10. Brøndbys genpres og høje pres har set rigtig godt ud indtil videre, mange bolderobringer på gode steder på modstanderens halvdel.
12. Singh får en pæn skudchance og hugger til den fra kanten af feltet. Keeperen redder, men giver en retur til Pyndt, men han får ikke ordentligt ram på den og sparker langt forbi mål.
15. Brøndby presser på! Godt angreb ender med en afslutning fra Fallenius, der går på overliggeren. Burde have scoret.
16. Vigen kommer halvt fri efter et godt træk. Han afslutter, men skuddet bliver blokeret ud til hjørnespark.
16. Rosted får en afslutning på efter et hjørnespark, men endnu en redning af FCN-målmanden.
21. Pavlovic nærgående med et hovedstød efter et fint slået frispark af Lumb. Men hovedstødet går i nettaget.
27. Det er gået lidt i stå efter det chance-bonanza, vi havde i den første del af kampen. Men stadig Brøndby, der er toneangivende.
29. Stor chance til Fallenius først, hans skud bliver blokeret. Derefter en god bold fra Lumb til Pyndt, der hamrer på kassen, men må se den gå til hjørnespark.
30. Super bold fra Børkeeiet op til Fallenius. Han vender lige rundt, tager et træk ind i banen og afslutter, men desværre for Brøndby var det over mål.
33. Nærgående FCN-forsøg sniger sig lige uden om den ene stolpe.
36. FCN bringer sig foran 1-0. Det er hvad der sker, når man ikke scorer på sine muligheder. Brøndby har haft masser.
42. MÅÅÅÅL! Klasse af Lasse Vigen, der driver bolden frem og venter til det helt rigtige tidspunkt, inden han spiller Fallenius helt blank. Svenskeren udligner til 1-1.
44. KÆMPECHANCE! Suverænt spil af Pyndt og Singh, der sætter Fallenius op til skud tæt under mål ved bagerste stolpe, men han brænder.
44. MÅÅÅÅÅLLL!!! AVV AVV AVV FOR EN KASSE PYNDT! Den glæder vi os til at se igen. Damn, det er lækkert hakket ind fra distancen af første halvlegs bedste spiller!
45. PAUSE! Virkelig flot første halveg af Brøndby, som også går til pause fortjent med en føring. Andreas Pyndt har været Brøndbys bedste inden pausen, men der har været flere gode præstationer. Også Oskar Fallenius, Jagvir Singh, Tobias Børkeeiet og Michael Lumb har budt sig godt til.
46. Anden halvleg er sat i gang. Så vidt jeg kan se ingen Brøndby-ændringer endnu.
53. MÅÅÅÅÅLLLL! Pyndt igen!
54. Frendrup er i øvrigt kommet ind som venstre midtstopper. Manden der kan spille alle pladser.
54. MÅÅÅÅÅL IGEEEEEN!!! Denne gang Singh!
56. Marinus Larsen er også kommet på banen for Brøndby.
58. Rosted med en stor chance efter et godt slået frispark af Lumb.
60. Pyndt med godt drev med bolden, han glider også hele vejen på tværs af feltet, inden han får afsluttet. Men denne afslutning er forkølet, og giver ikke keeperen de store problemer.
68. Super vending af Singh på en god bold fra Børkeeiet. Han nedlægges og får et frispark. Måske noget for Marinus Larsen?
69. Niks, det bliver Fallenius, men han sparker i muren og den går ud til hjørnespark.
71. Oliver Jeppe kommer ind i stedet for en velspillende Jagvir Singh.
73. MÅÅÅÅL!!! Lasse Vigen burde egentlig have scoret der, han dribler sig til en kæmpe chance, men brænder. Returen havner lige for fødderne af Pyndt, der stille og roligt lægger den ind. Oliver Jeppe skal roses for en god aflevering til Vigen.
78. Man of the match, Andreas Pyndt, skiftes ud. Han erstattes af Cornelius Allen og det sender Frendrup op på midtbanen i stedet for i midterforsvaret.
87. Kampen er gået lidt i stå nu med de mange indskiftninger, naturligt nok.
90. SLUT! Brøndby vinder fortjent. En del spillere bød sig virkelig godt til i dag. Tak fordi I fulgte med!