3POINT
Anis Slimane

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder12. jan. 2022

Slimane og Tunesien fik skidt start på AFCON - og mærkværdig slutning på kampen

Anis Slimane blev skiftet ind efter 65 minutter, da Tunesien tabte 1-0 til Mali i Africa Cup of Nations. Men kampen fik en mærkværdig afslutning.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen12. jan. 2022

Tunesien spillede onsdag eftermiddag sin første kamp ved dette års Africa Cup of Nations. De tørnede sammen med Mali og Brøndby IF-spilleren Anis Slimane startede kampen på bænken.

Første halvleg var en undervældende fodboldkamp uden et eneste skud inden for rammen fra begge hold. Tidligt i anden halvleg fik Mali et straffespark efter en tunesisk hånd på bolden og de omsatte det til en føring på 1-0.

Da der var spillet 65 minutter blev Anis Slimane sendt på banen som Tunesiens første indskifter. Holdkammeraten Khazri fik en gylden mulighed for at udligne til 1-1, da Tunesien også fik tilkendt et straffespark - igen efter hånd på bolden. Dommeren var ude at tjekke VAR, hvorefter han dømte straffespark, men Khazri brændte.

Tunesien sad mest på tingene herefter, men fik ikke for alvor lagt tryk på Mali. Slimane var mest med i det opbyggende spil og fik derfor ikke rigtig sat sig igennem på den sidste tredjedel af banen. Der var en enkelt lækker tunnel på egen banehalvdel.

Men det mest groteske ved dagens kamp havde vi stadig til gode. Efter 85 minutters spil fløjtede dommeren af. Efter store protester blev kampen spillet videre. De følgende minutter brugte dommeren blandt andet på at give et direkte rødt kort til Mali, men da der stadig var 10-15 sekunder tilbage af kampen, fløjtede han af igen. Denne gang permanent. Det medførte naturligvis store protester fra den tunesiske bænk. Én ting er at der blev fløjtet af før tid, men det betød også at der ikke var tillægstid efter en anden halvleg med VAR, straffe, skader, rødt kort og vandpauser.

Mildest talt en mærkværdig slutning på kampen og for Tunesien en rigtig skidt start på turneringen.

pic.twitter.com/w6I7qccbMi

— unfortunate football moments (@unluckyfootie) January 12, 2022

 

Mest kommenterede nyheder