3POINT
Nyheder10. okt. 2019

Slimane har forlænget med Brøndby: Jeg er på rette vej - det handler om hårdt arbejde

Anis Ben Slimane har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2023 med Brøndby. Han glæder sig over at være på rette vej, men understreger, at han ikke er i må

3point person
3point.dk10. okt. 2019

Anis Ben Slimane har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2023 med Brøndby. Han glæder sig over at være på rette vej, men understreger, at han ikke er i mål endnu. Der skal hårdt arbejde til for at bevise sig, lyder det fra midtbanespilleren. FOTO: 3point.dk 18-årige Anis Ben Slimane blev denne sommer hentet fra AB til Brøndby. I AB spillede han seniorbold - i Brøndby skulle han bevise sig på klubbens U/19-hold. Han fik en kort aftale, men imponerede fra start. Nu har han skrevet under på en kontrakt, der løber til sommeren 2023 og klubben viser dermed tro på, at midtbanespilleren har en fremtid i Brøndbys Superliga-trup. Det glæder Slimane, som vil bevise over for klubben, at de har gjort ret i at tro på ham. - Det var helt vildt surrealistisk, at jeg skulle til at skrive under på min første professionelle kontrakt i en af landets største klubber. Jeg var helt vildt glad og stolt af mig selv og det arbejde, jeg har lagt i det. Det er jo en drøm for enhver ungdomsspiller, siger midtbanespilleren til 3point.dk. - Det vidner meget om Brøndbys tro på mig. Det viser, hvor seriøs en klub Brøndby er, og når det så er sagt, så er det op til mig at bevise over for klubben, at de har truffet det rigtige valg. Nu skal jeg arbejde endnu hårdere og vise, at jeg også kan begå mig på førsteholdet hver dag. - Jeg havde jo en drøm om at det ville lykkes, men i fodbold ved man aldrig. Jeg stoler på mine evner og arbejder altid for holdet. At det gik så stærkt, har bekræftet mig i, at jeg er på rette vej. LÆS OGSÅ: Carsten V. Jensen om Slimane: Han er en interessant type Det ligger i kortene, at Slimane skal rykkes op i Superliga-truppen senest til sommer. Men U/19-landsholdsspilleren tager intet for givet. Det har krævet hårdt arbejde at nå til, hvor han er nu, og han er opsat på at fortsætte med at knokle for at tage næste skridt også. - Det er helt vildt dejligt! Det lyder måske kliché-agtigt, men det er nu alt det hårde arbejde og præstationerne begynder for alvor. Jeg er ikke fredet, fordi jeg har en lang aftale. Jeg ser det som et wake-up-call for hårdt arbejde! Drømmen er jo at løbe ind på Brøndby Stadion og spille foran de fantastiske fans, slutter han. Anis Ben Slimane er netop nu til landsholdssamling med det danske U/19-hold. Han har også tidligere repræsenteret Tunesien på ungdomsniveau.

Mest kommenterede nyheder