3POINT
Nyheder7. aug. 2016

Skuffet Zorniger: Vi stopper inden slutfløjtet

Alexander Zorniger var skuffet over måden, det uafgjorte resultat mod FC Midtjylland kom i hus, men er stolt over præstationen, og påpeger, at Brøndby var milli

3point person
3point.dk7. aug. 2016

Alexander Zorniger var skuffet over måden, det uafgjorte resultat mod FC Midtjylland kom i hus, men er stolt over præstationen, og påpeger, at Brøndby var millimeter fra at slå et af Danmarks stærkeste fodboldhold. Det var en skuffet, men fattet Alexander Zorniger, der mødte pressen efter 3-3-kampen mod FC Midtjylland søndag aften. Han mener, at spillerne stoppede med at spille fodbold inden dommeren havde fløjtet kampen af. -Jeg er skuffet over tidspunktet for deres mål, men ikke over den måde drengene spillede på. Det er anden kamp hvor vi stoppede med at spille vores spil før kampen sluttede. Man kunne se på drengene efter det tredje mål, at de tænker, kampen er slut. Det er jeg skuffet over, men de spillede igen en rigtig flot kamp. Vi er på en vej lige nu, og på den vej må drengene acceptere at der vil komme forhindringer i gameplanen, siger Zorniger til 3point.dk. Han uddyber samtidig, hvad det er ved præstationen, han er så tilfreds med: -Vi slog næsten et af ligaens bedste hold. De har en masse individuel kvalitet, som vi så hen mod kampens slutning. Vi havde chancer til at score mere end de 3 mål, så det er jeg meget tilfreds med. Teemu havde chancen for at score nummer 4 og 5 i slutningen. Han gør det fantastisk. Men det er ærgerligt at vi stopper før kampen sluttede, siger Zorniger til 3point.dk Nu er der en hel uge til Brøndbys næste kamp, da næste uge ikke byder på Europa League. En tiltrængt pause, mener Zorniger: -Det er første gang i 4-5 uger hvor vi ikke spiller 2 kampe på en uge, så nu kan drengene få lov at hvile lidt, og det har vi brug for. Det forbereder dem optimalt til på søndag, slutter Zorniger. Næste opgave for Brøndby er sidste sæsons sølvvindere fra SønderjyskE på hjemmebane.

Mest kommenterede nyheder