3POINT
Nyheder11. feb. 2019

Skuffet Zorniger: Nordsjælland var det bedste hold

Alexander Zorniger er ikke i tvivl om, at Brøndby var næstbedst i søndagens opgør mod FC Nordsjælland. Derfor er han også okay tilfreds med, at Brøndby trods al

3point person
3point.dk11. feb. 2019

Alexander Zorniger er ikke i tvivl om, at Brøndby var næstbedst i søndagens opgør mod FC Nordsjælland. Derfor er han også okay tilfreds med, at Brøndby trods alt endte med at få point. FOTO: Ian Nielsen Det var en hektisk og dramatisk affære, da Brøndby søndag besøgte FC Nordsjælland i Farum. 3-3 endte kampen, og det resultat kan Brøndby ikke være helt utilfredse med. - Nordsjælland var det bedste hold. Det var ikke en atypisk kamp mellem de to hold, men de sidste par kampe har vi været tættere på sejren eller vi har fået den. I dag gav vi for mange lette bolde væk og inviterede dem til hurtige omstillinger, som vi ellers har snakket om hele ugen, at vi skulle undgå. Men det var meget klart mod slutningen, at vi skulle være okay med et point, sagde Brøndby-træner Alexander Zorniger til 3point.dk efter kampen. En kamp med seks mål flugter meget godt med Alexander Zornigers ambition om at fodbold skal være underholdende at se på. - Uheldigvis kan det være svært at underholde, hvis man kun vil underholde offensivt. Nogle gange må man acceptere, at når man spiller på en speciel måde, så handler det om offensivt spil, og så når man et andet niveau end i defensiven, og det var det, vi så i dag. Vi prøver at finde backup-løsninger til det, men det tager bare tid. Han så blandt andet et forsvar, som han synes virkede lidt usikkert. - I nogle situationer, ja, men måden vi indkasserer 3-2-målet på er simpelthen et spørgsmål om ikke at være til stede i kampen. Det er individuel kvalitet, og det har ikke noget at gøre med den generelle opdækning. De brister skal Alexander Zorniger nu hjem og arbejde på, inden Brøndby om en uge skal en tur til Esbjerg.

Mest kommenterede nyheder