Skuffet Zorniger efter nyt nederlag: Passer til vores situation lige nu
Alexander Zorniger kunne se sit mandskab tabe 1-2 til AC Horsens efter at have ført 1-0 ved pausen. Et nederlag, som Zorniger mener afspejler Brøndbys nuværende

Alexander Zorniger kunne se sit mandskab tabe 1-2 til AC Horsens efter at have ført 1-0 ved pausen. Et nederlag, som Zorniger mener afspejler Brøndbys nuværende situation meget godt. FOTO: Arnason.dk. Da der blev fløjtet til pause i kampen mellem Brøndby og AC Horsens, havde de færreste nok forventet, at Alexander Zorniger senere på aften skulle forsøge at forklare Brøndbys tredje Superliganederlag på stribe. Det var ikke desto mindre situationen, som den tyske træner måtte forholde sig til. - Vi spillede en rigtig god første halvleg. Vi kunne have ført større ved pausen. I anden halvleg var vi for passive. Når det er sagt, så er der to straffespark, et med hånden og et i anden halvleg, der var ret tydeligt, men det passer til vores situation lige nu. - Vi skal pege fingrene mod os selv, og ikke kun dommeren. Vi lavede selv et selvmål, vi spillede ikke anden halvleg som vi spillede første halvleg, så vi må hjem og analysere på det, siger Zorniger til 3point.dk. I anden halvleg bliver det en mental udfordring. Vi spiller en virkelig god første halvleg, men scorer kun ét mål. Vi ved, de kun er farlige på dødbolde, og det vil de altid være, for dem kan man ikke forhindre. Han vil dog ikke være med i det kor, der råber Brøndby i krise. - Vi vinder ikke kampe, men det er jo jer (medierne, red.), der bestemmer hvem der er i krise. Det er den sjove del af jeres arbejde. Vi fortsætter med at arbejde med de ting, vi selv har indflydelse på, og det er kvaliteten i vores eget spil. Med tre Superliganederlag i træk er der kun én ting at gøre for Zorniger og co. - Vi vil gøre alt hvad vi kan for at vinde den fjerde. Det er alt, vi kan gøre. Vi kan ikke slette de sidste tre nederlag. Brøndbys har mulighed for at rejse sig igen på søndag, når turen går til Aalborg.