3POINT
Nyheder29. sep. 2019

Skuffet Vigen efter nederlag: Mange ting vi kunne have gjort bedre

Lasse Vigen var tilbage i Brøndbys startopstilling, men det kunne ikke glæde midtbanespilleren, som var tydeligt skuffet over at måtte indkassere et 2-1-nederla

3point person
3point.dk29. sep. 2019

Lasse Vigen var tilbage i Brøndbys startopstilling, men det kunne ikke glæde midtbanespilleren, som var tydeligt skuffet over at måtte indkassere et 2-1-nederlag mod SønderjyskE. FOTO: Lasse Lagoni I sidste weekend tabte Brøndby med 3-1 i Esbjerg efter en forfærdelig indsats. Derfor var der rokeret lidt i startopstillingen til søndagens aftenkamp mod Esbjerg, og her var Lasse Vigen blandt andet sat i startopstillingen med et klart formål. - Jeg og de andre midtbanespillere skulle gerne være bedre til at kontrollere bolden og tempoet i kampen. Det synes jeg, til en vis grad, lykkedes for os, men vi kunne godt have gjort det endnu mere. Men sådan er det altid, især når man taber, at der er mange ting, man kunne have gjort bedre, siger Vigen til 3point.dk og uddyber: - Jeg synes jo som sådan, vi kommer meget godt rundt om dem, og får også spillet os til nogle gode muligheder for at skabe chancerne, men lige i dag manglede vi det sidste for lige at få indlægget i den rigtige position eller få angriberen til at tage det rigtige løb. Der manglede den sidste timing. Det var Vigens første start efter en lang skadesperiode, men han var efterfølgende for skuffet til at sætte ord på, hvordan han oplevede sin egen indsats. - Lige nu er det mindre vigtigt hvordan jeg gjorde det. Vi vandt desværre ikke, og det er det jeg mærker lige nu. Så kan jeg sætte mig ned og kigge på det senere. Han håber snart at være tilbage på 100%. - Min form har det fint. Jeg har en forholdsvis god grundform, så fysisk er det fint, men i forhold til min lyske vil der være noget vej tilbage mod 100%. Det er både jeg og klubben opmærksomme på. Vigen og Brøndby har nu en uge til at rette op på tingene inden der er lagt op til derby på næste søndag.

Mest kommenterede nyheder