3POINT
Nyheder17. feb. 2019

Skuffet Röcker: Alle de ting der har gjort os stærke, er væk

Benedikt Röcker er dybt skuffet over den indsats, Brøndby leverede søndag i Esbjerg. Anføreren kan ikke få øje på en eneste af ting, der tidligere har gjort Brø

3point person
3point.dk17. feb. 2019

Benedikt Röcker er dybt skuffet over den indsats, Brøndby leverede søndag i Esbjerg. Anføreren kan ikke få øje på en eneste af ting, der tidligere har gjort Brøndby så stærke. FOTO: Teis Markfoged Det var en noget brødbetynget anfører, der kunne møde pressen efter Brøndbys 1-2-nederlag i Esbjerg. Benedikt Röcker havde mere end svært ved at sætte ord på sine følelser. - Jeg er skuffet. Skuffet over den præstation. Jeg har så ondt af alle de folk, der rejser til Esbjerg for at støtte os, for de fortjener helt sikkert mere, siger Röcker til 3point.dk. - Efter 2-0-målet begyndte vi at vinde nogle dueller, og vi begyndte at skabe lidt chancer. Men de første 75 minutter var bare ikke acceptable. Men hvorfor er det, I ikke er til stede i de første 75 minutter? - Det er et godt spørgsmål. Det virker lidt som om, vi er bange. Specielt i første halvleg lavede vi så mange nemme fejl med bolden. Vi dukkede ikke op. Alle de ting, der har gjort os så stærke tidligere, de er væk nu. Det er svært at finde ord for. For Röcker handler foråret nu bare om at sikre en plads i mesterskabsspillet. - Lige nu handler det bare om point, point og point. Vi skal holde nogle hold bag os, og for at gøre det skal vi vinde kampe, så vi skal bare ud og samle point nu. Brøndby har en ny mulighed for at skrabe point sammen om en uge, når Randers gæster Vestegnen.

Mest kommenterede nyheder