3POINT
Nyheder22. sep. 2016

Skuffet Phiri: Virkede ikke som om, vi ville vinde

Lebogang Phiri var torsdag aften med til at tabe 1-0 i Lyngby. Et nederlag der mest skuffede sydafrikaneren pga. måden det kom i hus på. Den sydafrikanske midtb

3point person
3point.dk22. sep. 2016

Lebogang Phiri var torsdag aften med til at tabe 1-0 i Lyngby. Et nederlag der mest skuffede sydafrikaneren pga. måden det kom i hus på. Den sydafrikanske midtbanespiller Lebogang Phiri spillede hele kampen, da Brøndby torsdag aften tabte i Lyngby. En kamp med to helt forskellige halvlege, mener Phiri. -I første halvleg var der meget galt. Jeg ved ikke om vi undervurderede modstanderen, men det virkede ikke som om, vi ville vinde kampen. Vi skabte ikke ret mange chancer, vi løb ikke nok, og vi skabte ikke det pres, vi skal skabe. Coach siger, det skal være aktion, aktion, aktion, men det viste vi slet ikke i første halvleg, siger Phiri til 3point.dk og fortæller samtidig, at selvom det blev bedre i anden halvleg, er det ikke godt nok: -I anden halvleg vender vi kampen, men det er for sent at starte. I fodbold er man nødt til at starte før kampen, man skal sætte sig selv i det rigtige humør fra starten, så vi ikke pludselig skal ud og jagte resultatet i anden halvleg. Der er blevet snakket meget om Brøndbys nye spillestil, og med to nederlag på stribe, er det nærliggende at tro, at modstanderne simpelthen har læst Brøndby nu. Den snak giver Phiri dog ikke meget for. -Alle hold analyserer på os inden de skal møde os, og vi viser i anden halvleg, at uanset hvor meget de har læst os, så kan vi stadig vinde kampen. Det handler kun om vores egen præstation. Når vi spiller godt, er vi ustoppelige, og den mentalitet og 'spirit' skal vi tage med os ind i næste kamp. Netop de to nederlag i træk er noget, der gør ondt på Brøndbyholdet. Phiri håber, de kan rejse sig på søndag, når OB gæster Brøndby Stadion. -Det er et reality tjek for os lige nu. Vi har ikke tabt to kampe i streg før i denne sæson, og det er virkelig en prøvelse for os. Det handler om at vi skal rejse os fra skuffelsen. Præstationen i søndags mindede meget om præstationen i første halvleg i dag. På søndag skal vi samle op på de gode takter, vi viser i anden halvleg. Kampen mod OB starter kl. 16:00 på søndag.

Mest kommenterede nyheder