3POINT
Patrick Pentz

Freja Borne

Nyheder8. apr. 2024

Skuffet Pentz: I sidste ende fortjente vi ikke at vinde

Patrick Pentz var meget skuffet over den indsats Brøndby IF lagde for dagen mod Silkeborg IF.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen8. apr. 2024

Brøndby IF måtte nøjes med et enkelt point mandag aften mod Silkeborg IF, da det endte 1-1 på Brøndby Stadion. Præstationen der førte til pointdelingen var meget skuffende for målmand Patrick Pentz, der efter kampen mødte pressen i mixed zone.

- Det er ikke så meget resultatet, der irriterer mig, det er mere præstationen. Det var bare dårligt. Vores fans kom igen og gjorde det fantastisk. Omstændighederne var ikke lette for dem, fordi Sydsiden var lukket, men de støttede os gennem hele kampen, og vi spillede ikke godt. Dårlige aktioner. Ikke skarpe i vores boldomgang. I sidste ende fortjente vi ikke at vinde, lød det fra den østrigske keeper.

- Alle skal analysere deres egen præstation og så skal vi kigge på holdets præstation. Men når man fører 1-0 på hjemmebane og man kæmper for tre point, så skal man tage dem. Vi skal være mere aggressive. Særligt i defensiven. Når man fører 1-0, så skal man forsvare med sit liv og kaste alt ind i det. I situationen hvor vi lukkede et mål ind, gav vi ikke alt. 

Bekymrer det dig?

- Nej.

- Vi er stadig i en proces. Nogle gange spiller vi fantastiske kampe og andre gange gør vi ikke. Men når man fører 1-0, så skal man tage sejren og ikke smide det væk.

Daniel Wass måtte gå fra banen midt i anden halvleg i store smerter.

- Daniel Wass er en af vores nøglespillere. Hvis han mangler, mangler vi en af vores mest centrale skikkelser. Jeg er lidt bekymret for ham. Jeg har ikke set ham endnu. Lad os håbe, det ikke er noget alvorligt, sluttede Pentz.

Næste opgave for Brøndby IF er på søndag, hvor der venter en udekamp i Aarhus.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder