3POINT
Nyheder10. sep. 2017

Skuffet Nørgaard: Vi havde fortjent tre point

Christian Nørgaard synes, Brøndby havde fortjent sejren i søndagens opgør mod OB. Han er derfor skuffet over at måtte nøjes med 1-1 i en kamp, hvor Brøndby var

3point person
3point.dk10. sep. 2017

Christian Nørgaard synes, Brøndby havde fortjent sejren i søndagens opgør mod OB. Han er derfor skuffet over at måtte nøjes med 1-1 i en kamp, hvor Brøndby var i overtal i 80 minutter. Det var en skuffet Christian Nørgaard, der kunne gøre status efter 1-1 mod OB. Han mener, Brøndby burde have vundet, men sender samtidig også roser til OB. - Vi ville gerne have haft tre point, og jeg synes også, vi havde fortjent det i dag. Det er tungt for OB at få smidt en mand ud tidligt i kampen, det har vi også prøvet. Det kræver en mandfolkepræstation at holde sådan et resultat hjem, og det leverer de, så stor cadeau til dem også, siger Nørgaard til 3point.dk. Han har også en forklaring på, hvad det er, der går galt for Brøndby. - Jeg synes ikke, vi traf nok rigtige valg med bolden i dag, og jeg synes heller ikke, vi var skarpe nok på den sidste tredjedel af banen. Vi har egentlig meget godt styr på dem, og de har ikke meget andet end det mål de scorer, så det er os selv, der er skyld i, at vi ikke vinder. - Vi spiller bedre i anden halvleg end i første. De kommer godt ud til kampen, og så får de smidt en mand ud. Det er en gratis billet tilbage i kampen for os, og jeg synes også, vi tager lidt imod den, men slet ikke nok. Nørgaard er samtidig ked af, at han og holdet ikke kunne sende de knap 2300 tilskuere glade hjem. - De er jo mega vigtige. Jeg forstår godt, at nogen ikke er tilfredse med os. De rejser landet rundt for at støtte os, og når vi så leverer som vi gør i dag, det er ikke acceptabelt. Med dagens pointtab har Brøndby nu spillet 6 udekampe i denne sæson i alle turneringer, og fået to uafgjorte og fire nederlag. Langt fra tilfredsstillende, men Nørgaard er ikke bekymret. - Resultatmæssigt har det ikke været tilfredsstillende, men hvis vi tager kampene og præstationerne og lægger dem op: Jeg synes vi spiller en flot kamp i Nordsjælland, vi er bedst i Randers, og vi er bedst i dag. Og så spiller vi AGF ud af brættet med en mand i undertal. Vores præstationer har ikke været dårlige, men der mangler noget for, at vi hiver de tre point. Næste opgave er en hjemmekamp, når AaB gæster Brøndby Stadion i næste weekend.

Mest kommenterede nyheder