Skuffet Nørgaard: Det er ikke godt nok
Christian Nørgaard var skuffet ovenpå Brøndbys uafgjorte resultat i Horsens. Han mener, Horsens chokerede Brøndby ved at udligne så hurtigt i anden halvleg. 1-1

Christian Nørgaard var skuffet ovenpå Brøndbys uafgjorte resultat i Horsens. Han mener, Horsens chokerede Brøndby ved at udligne så hurtigt i anden halvleg. 1-1 i Horsens er ikke et resultat, man er stolt af i Brøndby. Det fortæller Christian Nørgaard ovenpå kampen. - Vi rammer ikke dagen i dag. Slet ikke i anden halvleg, og så fortjener vi heller ikke mere end et point. - Jeg synes, vi bruger vores mellemrum meget bedre i første halvleg end i anden. Det er som om, Horsens' mål chokerer os, jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, men vi går ud med en stor tro på, at vi kan køre den hjem og måske også score 2-0-målet, så det kom lidt som et chok for os, at de scorede. Men i det store hele får de også lagt et godt pres på os i anden halvleg, hvilket gør det svært for os at spille os ud af det, siger Nørgaard til 3point.dk. Han fortæller, at Brøndby muligvis var for tilfredse med at gå til pause med en 1-0-føring. - Vi kunne godt have ført med mere end en i pausen, men man er jo tilfreds med 1-0 i pausen på en svær bane. Så er det ikke godt nok, at vi ikke minimum forsvarer det resultat hjem. Specielt ærgrer det Nørgaard, at Brøndby ikke kunne slå et hul ned til FC Midtjylland, som tidligere søndag også mistede to point i topstriden. Men Nørgaard kan også se det positive i Brøndbys situation. - Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke laver et lille rum til dem, men vi ligger stadig nummer et. JEg synes, det er en god ting, at man i Brøndby for tiden bliver skuffet over uafgjort, for det betyder, at man vinder rigtig mange kampe. Der er stadig stor tro på tingene i truppen. Christian Nørgaard fik en advarsel i dagens kamp, og har dermed karantæne i grundspillets sidste kamp i næste weekend.