3POINT
Nyheder8. aug. 2019

Skuffet Niels Frederiksen: Man får en følelse af, at resultatet er en lille smule misvisende

Niels Frederiksen er en skuffet mand ovenpå Brøndbys 2-4-nederlag til portugisiske Braga i en kamp, som han ikke mener, Brøndby burde have tabt. FOTO: 3point.dk

3point person
3point.dk8. aug. 2019

Niels Frederiksen er en skuffet mand ovenpå Brøndbys 2-4-nederlag til portugisiske Braga i en kamp, som han ikke mener, Brøndby burde have tabt. FOTO: 3point.dk Brøndby tabte torsdag 2-4 til Braga i Europa League i en kamp, som de egentlig ikke havde fortjent at tabe. Det mener i hvert fald cheftræner Niels Frederiksen, som ikke mener, Brøndby spillede en dårlig kamp. - Jeg er virkelig ærgerlig, for jeg føler egentlig, vi spiller en rigtig god kamp, særligt i anden halvleg. Jeg sidder med følelsen af, at det nok er os der scorer til 3-2 og ikke dem. Så sidder vi og taler om, at vi godt kan leve med 2-2. Ikke et godt resultat, men heller ikke et resultat, vi ikke kan gøre noget ved når vi skal derned. Så scorer de to mål ud af ingenting i overtiden. Vi bliver straffet hårdt af et hold, der ikke skal bruge ret mange chancer for at score, for jeg synes ikke de skabte ret meget, udover det de scorede på, siger en skuffet cheftræner til 3point.dk. Frederiksen uddyber, at han ikke føler, hans hold havde fortjent at tabe kampen. - Vi går ind i overtiden, der står 2-2, og det er egentlig et meget fair resultat. Måske skal vi endda føre 3-2. Så går man ind i overtiden og de scorer to mål, så får man en følelse af, at det er en lille smule misvisende. Men de formår at score fire mål, og vi formår kun at score to. Han erkender dog også, at Brøndby til tider forærede chancerne væk. - Selvfølgelig laver vi nogle fejl, som vi normalt ikke laver, og de chancer de får sparker de jo også ind. de brænder ikke de friløbere, de sparker dem bare ind. Det er også kvalitet. Der er returopgør i Portugal om en uge.

Mest kommenterede nyheder