3POINT
Nyheder12. aug. 2018

Skuffet Larsson efter derbynederlag: Det er noget lort

Johan Larsson var alt andet end tilfreds med specielt første halvleg, da Brøndby søndag tabte 3-1 i Telia Parken. Anføreren savnede, at Brøndby formåede at sætt

3point person
3point.dk12. aug. 2018

Johan Larsson var alt andet end tilfreds med specielt første halvleg, da Brøndby søndag tabte 3-1 i Telia Parken. Anføreren savnede, at Brøndby formåede at sætte spillet efter deres præmisser. Det var en skuffet Brøndby-anfører, der kunne møde pressen ovenpå 3-1-nederlaget i sæsonens første derby. - Det er noget lort. Vi ville gerne have haft mindst et point med hjem til Brøndby, så det er en skidt følelse lige nu, siger Larsson til 3point.dk. Han erkender dog, at FC København var bedst i længere tid af kampen end de selv var. - Over 90 minutter er det dem, der har flest gode perioder i kampen. Men jeg synes, det er en lige kamp, som FC trækker sig bedst ud af. - Første halvleg ødelægger lidt, fordi det tager 20 minutter før vi starter kampen. Men så synes jeg, vi kommer godt ind i kampen, selvom de får en scoring på et fantastisk frispark. I anden halvleg kommer vi ud og får 1-1, og så synes jeg, vi er det bedste hold lige indtil de scorer. Så falder vi som hold, og efter 3-1 er det svært. De tyve minutter kommer vi ikke ind i Brøndbys stil, vinder bolden og stresser dem højt. Det er dér, vi er bedst, og FCK får spillet nogle diagonalskift og indlæg, og vi vil gerne spille en anden type kamp. Johan Larsson afviser dog, at et derbynederlag kommer til at ødelægge hele sæsonen. - Det er tre point i tabellen. Det er det, det betyder. Selvfølgelig synes vores fans og folk i klubben, det er mega sejt at vi vinder fire derbyer på stribe, og det vil man selvfølgelig gerne gøre, men vi har en vigtig kamp igen på torsdag, og så må vi bare videre. Anføreren har kontraktudløb til sommer, men er ikke selv særligt interesseret i at tale om sin fremtid. - Vi tager en snak efter transfervinduet, og så ser vi, hvor vi står. Det er ikke noget, jeg tænker på. Jeg tænker på torsdag. Det er det, jeg tænker på- Torsdag gæster Spartak Subotica Brøndby Stadion, når Brøndby igen skal i aktion i Europa League.

Mest kommenterede nyheder