Skuffet Kaiser: Vi skal ændre på noget
Brøndby tabte i dag 3-1 til Esbjerg FB. Det var en kamp, hvor Brøndby aldrig kom rigtigt ud, og det var derfor også en skuffet Dominik Kaiser efter kampen. FOTO

Brøndby tabte i dag 3-1 til Esbjerg FB. Det var en kamp, hvor Brøndby aldrig kom rigtigt ud, og det var derfor også en skuffet Dominik Kaiser efter kampen. FOTO: Ian Nielsen/Ian Foto Sport Dominik Kaiser scorede Brøndbys enlige mål i et nederlag, hvor Brøndby aldrig rigtigt blev farlige ellers. Midtbanespilleren havde meget svært ved at sætte ord på kampen efterfølgende, men han mener ikke overraskende, at noget skal ændres. Han havde ondt af de medrejsende fans, som kunne høres hele kampen igennem - Jeg ved ikke, hvad der skete i dag. Men noget skal ændres, for det var ikke okay. Det var det samme hele vejen igennem, og vi ved godt, at det er en svær kamp her, men der var heller ikke noget energi i duellerne, fortæller Kaiser til Canal 9. - Det er forfærdeligt for fansene. Det er en af vores værste kampe denne sæson. Det er skørt, vi havde en god chance for at blive en af topholdene. Men med en præstation som denne kan vi tale nok så meget. Det er svært. Vi har tabt tre gange i streg i Esbjerg, og det er det samme hver gang. Vi får ikke vores eget spil med ud på banen. Tyskeren var chokeret over præstationen. Brøndby-holdet havde svært ved at bringe energi ind på banen i dag, og det bed Kaiser også mærke i. - Jeg er chokeret over præstationen. Vores første halvleg var ekstra dårlig. Jeg er chokeret på alles vegne. De andre spillere og fansene der så på det. Vi prøvede at ændre noget, men vi viste ingen energi på banen. Der kommer flere reaktioner på 3point.dk senere på aftenen.