3POINT
Nyheder18. apr. 2019

Skuffet Kaiser: Esbjerg var bedre og vi skabte ikke chancer nok

Dominik Kaiser var tydeligt skuffet efter Brøndbys nederlag til Esbjerg. Hjemmeholdet var bedst og Brøndby skabte simpelthen ikke nok, lød det fra midtbanespill

3point person
3point.dk18. apr. 2019

Dominik Kaiser var tydeligt skuffet efter Brøndbys nederlag til Esbjerg. Hjemmeholdet var bedst og Brøndby skabte simpelthen ikke nok, lød det fra midtbanespilleren til Canal 9 efter kampen. FOTO: Teis Markfoged Brøndby leverede en tandløs indsats, da de tidlig torsdag aften tabte 1-0 på udebane til oprykkerne fra Esbjerg. Dominik Kaiser var en skuffet mand efter kampen og overordnet set synes han Esbjerg var bedre. Han nævner også, at Brøndby ikke skabte nok chancer og simpelthen lavede for mange fejl. - I dag var Esbjerg bedre. De var hurtigere i hovederne og benene med bolden. I sidste ende scorede de et mål og vi tabte, sagde Kaiser efter kampen til Canal 9. - Det er altid svært, når man er bagud 1-0. Det er et af vores problemer. Vi kommer ofte bagud og vi har bolden på modstanderens halvdel, men laver for mange fejl. Særligt i dag. Vi tabte bolden for let og Esbjerg kunne slå kontra. De havde mange chancer for at score det andet mål. Det gjorde de ikke, så vi havde muligheden for at få noget med, men vi skabte ikke så mange chancer - heller ikke selvom vi havde bolden meget omkring deres felt. Læs også: Brøndby har stadig ikke vundet i mesterskabsspillet: Nedlagt i Esbjerg Canal 9's reporter Kasper Marker spurgte også midtbanespilleren, om Esbjerg bare er et bedre hold, efter at oprykkerne nu har slået Brøndby tre gange i denne sæson. - Ja. Vi må se på resultaterne. De er bedre lige nu. Vi har én chance mere for at slå dem i denne sæson, når vi møder dem på hjemmebane. Vi kan slå dem, men det viste vi ikke i dag, slutter Kaiser.

Mest kommenterede nyheder