3POINT
Nyheder23. feb. 2015

Skuffet Hradecky: Uforståeligt

Lukas Hradecky måtte i overtiden indkassere et mål og det betød at AaB løb med sejren i en kamp, som Brøndby i store dele dominerede. Uforståeligt, kalder Lukas

3point person
3point.dk23. feb. 2015

Lukas Hradecky måtte i overtiden indkassere et mål og det betød at AaB løb med sejren i en kamp, som Brøndby i store dele dominerede. Uforståeligt, kalder Lukas Hradecky det. Der hersker bred enighed om, at Brøndby nok var det bedst spillende hold i kampen på Nordjyske Arena i går, men hvad nytter det, når modstanderen formår at score på en dødbold i overtiden? Brøndby måtte tage fra Aalborg uden point og det skuffer Brøndby-keeper Lukas Hradecky, at man ikke får point i en kamp, hvor man var det bedste hold. Han forstår ikke hvordan det kunne lade sig gøre. - Uforståeligt. Det er et spørgsmål, som man ikke kan komme med et ordentligt svar på. - Vi leverede en god indsats, men vi holder ikke koncentrationen og skarpheden i 94 minutter. Man kan ikke kaldet det ufortjent, for vi gør ikke arbejdet færdigt, fortæller Hradecky til 3point.dk i mixed zone efter kampen. På trods af skuffelsen er den finske keeper klar til at tage kampen op med duksene fra FC Midtjylland i næste weekend. Og der er også ting fra AaB-kampen at tage med videre. - Det vi gør i de første 90 minutter. Vi står godt og giver ikke nogle chancer væk. Men vi skal så fokusere i 94 minutter. Det har vi lært, slutter Hradecky til 3point.dk. Kampen mod FC Midtjylland spilles på Brøndby Stadion på søndag.

Mest kommenterede nyheder