3POINT
Nyheder4. aug. 2019

Skuffet Gammelby: Vi spiller virkelig en skidt kamp i dag

Brøndby tabte i dag på hjemmebane med 1-2 til Horsens. En virkelig skidt præstation, mener højrebacken, Jens Martin Gammelby. FOTO: 3point.dk De to seneste kamp

3point person
3point.dk4. aug. 2019

Brøndby tabte i dag på hjemmebane med 1-2 til Horsens. En virkelig skidt præstation, mener højrebacken, Jens Martin Gammelby. FOTO: 3point.dk De to seneste kampe har været opture for Brøndby, men i dag kunne de ikke ride videre på bølgen. Det var naturligvis ikke en del af planen, at niveauet skulle være så lavt fra Brøndbys side. - Det var selvfølgelig ikke planen, at vi skulle falde så meget i niveau som vi gjorde i dag, men det sker en gang i mellem i fodbold. Lige nu er det bare pisse hamrende ærgerligt, for vi spiller virkelig en skidt kamp i dag, sagde Jens Martin Gammelby efter kampen til Canal 9. Hvad der gik galt for Brøndby, har Jens Martin Gammelby nemt ved at svare på. En af tingene var, at der ikke var nok tempo i kampen. - Vi spiller bare overhovedet ikke med tempo. Vi ved, at Horsens er et hold der gerne vil ind i dueller og godt kan lide at trække tiden og det er det der får rytmen ud af kampen og som lykkedes for dem i dag. De får os til at spille langsomt og i dueller. Det må ikke ske at vi falder, men i dag sidder vi ikke tæt nok på dem. Man kan spekulere i, om Brøndby program er for hårdt med Europa League og Superliga, men det skal man kunne håndtere, hvertfald ifølge Jens Martin Gammelby. - Nej, jeg tænker ikke det er nogen undskyldning, det skal vi kunne, ellers er der ingen grund til, at vi er med i begge turneringer. Vi skulle selvfølgelig også have været bedre på energiniveuet i dag, det er ikke fordi vi ikke har energien, det er bare en dårlig dag. Udover Horsens-kampen, så mener Jens Martin Gammelby også, at de må glemme Turku-kampen. To dårlige kampe, mener Jens Martin Gammelby. - Altså vi har i dag som lavpunkt for os, det er virkelig en skidt kamp og så har vi virkelig en skidt kamp nede i Turku, men udover det har vi haft okay kampe i et tæt program, men i dag var en rigtig skidt præstation. Brøndby spiller igen hjemme på torsdag, hvor de kl. 18.30 møder Braga.

Mest kommenterede nyheder