3POINT
Nyheder22. apr. 2019

Skuffet fanpanel: Retov smadrede Esbjerg-kampen - skal bare undgå ydmygelsen i Herning

Anden påskedag byder på et brag, når Brøndby besøger mesterskabskandidaterne fra FC Midtjylland, men er det overhovedet realistisk for Brøndby at få noget med f

3point person
3point.dk22. apr. 2019

Anden påskedag byder på et brag, når Brøndby besøger mesterskabskandidaterne fra FC Midtjylland, men er det overhovedet realistisk for Brøndby at få noget med fra kampen? FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Der er ikke positive tanker hos fanpanelet i denne uge, inden kampen mod FC Midtjylland. Fanpanelet, som grundet helligdagstravlhed er reduceret til to mand, spår et klart nederlag. Andreas Blume Wind Højt at flyve, dybt at falde. Man må sige, at vi hurtigt kom ned på jorden igen efter det flotte spil mod fc. Jeg har svært ved at forstå, hvordan der kan være så stor forskel på præstationerne. Igen så Brøndby modløse, kedelige og uengagerede ud. Det er de færreste, der kan være deres indsats bekendt i kampen mod Esbjerg. Det var dog ikke kun spillerne, der fejlede. Martin Retov lavede også flere spøjse dispositioner til kampen. Hvorfor skulle Hedlund starte ude, efter en flot kamp mod fc? Hvorfor skulle Jung spille, når han er i elendig form for tiden? Hvorfor spillede Halimi, når han gang på gang sløver Brøndbys spil med alt for mange boldberøringer? Ser vi frem mod mandagens kamp er jeg heller ikke alt for positivt. Selvom Midtjylland tabte i torsdags, er de stadig klasser bedre end os pt. Det ligner lidt en kamp, hvor vi bare skal undgå en ydmygelse, som kan sætte sig i hovedet på spillerne inden pokalfinalen. Netop pokalfinale er det eneste, som jeg efterhånden ser frem til - altså udover sommerferien. Vi er for dårlige og usammenhængende til at vinde bronze i år. Pokalfinalen kan derfor redde det meste af sæsonen. Nicholas Albek Respekt til EfB og John Lammers, for at vinde for 3. Kamp i træk mod Brøndby. Der er ikke så meget andet at sige, de udspillede os endnu engang taktisk, og deres sejr var alt for lille. Men hvis vi lige kigger lidt indad må jeg også bare sige, at Martin Retov traf nogen absurde beslutninger både før kampen ift. startopstillingen, men også under kampen. Martin Retov smadrede kampen for os, og selvom der også er 11 spillere der skal gøre deres job, så er nederlaget først og fremmest Martin Retovs ansvar. Hovedløst at smide Hedlund ind som 10’er mod et hold som står dybt, hans forcer kommer slet ikke til sin ret. Hvis man kan snakke om at Martin Retov nogensinde var aktuel som kommende cheftræner, så ødelagde han muligheden for sig selv i torsdags. Mandag får han og truppen dog mulighed for revanche. Der kan ikke være meget tvivl om start 11’eren, det skal være samme startopstilling som mod FCK, minus Paulus Arajuuri som er i karantæne. Jeg tror at Benedikt Röcker træder ind i midterforsvaret, selvom jeg håber det bliver Kabongo. Det bliver en sindssyg hård kamp mod FCM, som intet har at tabe. Mesterskabstoget fra Østerbro buldrer derudaf, og FCM skal bare ud og give den gas. Jeg frygter at de kommer til at smadre os, på deres velkendte standardsituationer. Jeg finder et lille håb i, at vi plejer at præstere bedst i de store kampe. Denne gang tror jeg dog at det bliver for stor en mundfuld. FCM er bare bedre, og der er en grund til at de kæmper om guld, og at vi kæmper om at undgå at blive det dårligste hold i top 6. Vi skal forøvrigt lade være med at tale mere om den bronze, vi skal tage en kamp af gangen nu og se hvor langt det rækker. Mit bud på resultatet: 3-1 til FCM, og dermed må vi finde os i det latterlige ulvehyl hele 3 gange. Er du enig med fanpanelet? Giv dit bud på kampen herunder.

Mest kommenterede nyheder