Skuffet Auri: En off-day
Auri Skarbalius var en skuffet mand, da 3point fangede ham efter 3-0-nederlaget i Aalborg. Han mente, Brøndby kom til at løbe efter bolden hele kampen, og erken

Auri Skarbalius var en skuffet mand, da 3point fangede ham efter 3-0-nederlaget i Aalborg. Han mente, Brøndby kom til at løbe efter bolden hele kampen, og erkender at hans hold ikke var gode nok. Brøndby-træner Auri Skarbalius var ikke glad, da han mødte pressen efter det store nederlag i Aalborg, men han forsøger ikke at bortforklare indsatsen: -Vi har en off-day. Vi halter hele vejen, og så går der dominoeffekt i den. De bliver ved med at spille rundt, og vi bliver ved med at komme for sent, og når vi så endelig får fat i bolden, spiller vi den ikke rundt. Vi er ikke gode nok når vi ikke er på bolden. Det er jo ikke fordi spillerne ikke løber, det ser bare sådan ud udefra, fordi vi hele tiden kommer alt for sent, siger en skuffet Skarbalius. Auri Skarbalius er heller ikke sen til at rose AaB, som han mener er et dygtigt hold. -Vi vidste godt hvordan AaB ville spille, men vi ved også, at de er dygtige. Vi er ikke de første der ender med at løbe efter dem. Hvis du skal lykkes mod AaB skal du selv på bolden meget mere, og det lykkedes ikke i dag. Skarbalius mener dog ikke, det er en tendens, at Brøndby bliver ved med at tabe til konkurrenterne i kampen om top 3-placeringerne: -Hvis det er en tendens, så må det jo være fordi de andre er bedre. Men de skal ikke blive ved med at være bedre. Derfor skal vi blive ved med at arbejde på at forbedre os. Med nederlaget har Brøndby nu tabt alle 3 kampe i sæsonen mod AaB med sammenlagt 1-9.