Skotter kommer med selvtillid
Hibernian FC kommer med selvtillid til det første opgør mod Brøndby IF torsdag aften efter store sejre i de sidste to træningskampe. Torsdag aften mødes Hiberni

Hibernian FC kommer med selvtillid til det første opgør mod Brøndby IF torsdag aften efter store sejre i de sidste to træningskampe. Torsdag aften mødes Hibernian FC og Brøndby IF i det første opgør i anden kvalifikations-runde til UEFA Europa League. Skotterne kommer med selvtillid ind til kampen på hjemmebanen i Edinburgh efter store sejre i de sidste to træningskampe. Torsdag vandt Hibernian, som spiller i den næstbedste skotske række Championship, med 6-1 på udebane over Edinburgh City fra fjerdebedste række, mens det søndag på hjemmebane blev til 4-1 over Motherwell fra Premiership - den bedste række i Skotland. Torsdag stod seks forskellige spillere for Hibernian's scoringer. Darren McGregor, Jason Cummings, Sam Stanton og Dylan McGeouch før pausen til 4-0, mens James Keatings og Danny Handling i anden halvleg gjorde til henholdsvis 5-1 og 6-1. Søndag kom Hibernian bagud allerede i andet minut, men mål af Jason Cummings, Grant Holt og John McGinn i første halvleg samt James Keatings efter pausen vendte det til en sikker sejr på 4-1. Det er værd at bemærke, at stort set hver eneste gang Hibernian var farlige i denne kamp, var det efter angreb i venstre side.
Højdepunkter fra Hibernian mod Motherwell
Hibernian FC mod Brøndby IF fløjtes i gang af dommer Juan Martinez Munuera fra Spanien torsdag aften kl. 19:45 lokal tid i Edinburgh (20:45 dansk tid). I skrivende stund har ingen TV-kanaler i Danmark programsat kampen.