3POINT
Nyheder12. sep. 2019

Skipper om Masterclass: Det kræver noget mod og tillid fra træneren i forhold til at sætte os i kamp

Anton Skipper er glad for den tillid, som Niels Frederiksen har vist ham og Jesper "Jobbe" Lindstrøm i denne sæson. Samtidig er han ikke bange for konkurrencen

3point person
3point.dk12. sep. 2019

Anton Skipper er glad for den tillid, som Niels Frederiksen har vist ham og Jesper "Jobbe" Lindstrøm i denne sæson. Samtidig er han ikke bange for konkurrencen om spilletid. FOTO: Teis Markfoged Da Brøndby mødte OB den 28. juli fik Anton Skipper Superliga-debut, og siden er han startet inde hver gang, og har fået fuld spilletid. Den tillid som ham og Jesper "Jobbe" Lindstrøm har fået fra Niels Frederiksen sætter forsvarsspilleren pris på. - Det kræver noget mod og tillid fra træneren i forhold til at sætte os i kamp. Det kræver også, vi unge holder niveau, og at han kan stole på os, når han vil bruge os. Det er både tillid fra træneren og ros fra os, udtaler Anton Skipper til BT Lyt også: Maxsø, Masterclass og Superliga-retur søndag Frem mod vinter skal Skipper både kæmpe med Rosted, Maxsø og Hermannsson om spilletid i det centrale forsvar, men det generer ikke den unge Brøndby-dreng. - De har en masse erfaring, som man kan lære af. Nu er vi fire stoppere i hvert fald til to pladser. Det er øget konkurrence, men det er jeg sikker på, jeg kommer til at lære af, de har en masse erfaring. Hvis man får chancen, er det også nogle, man kan læne sig op ad, lyder det fra Skipper, der ikke er bange for konkurrencen; - Jeg har altid haft det sådan, at det nytter ikke at pege fingre på den måde. Jeg må kigge på, hvad jeg kan gøre for at komme ind og spille og gøre mit for at udvikle mig, siger Skipper til BT. Brøndbys næste opgave er søndag, hvor FCN gæster Brøndby Stadion kl. 18.00.

Mest kommenterede nyheder