Teis Markfoged
Skipper: Ikke farvel, men på gensyn
Anton Skipper ser frem til at begynde på en frisk hos Sarsborg 08 i Norge. Den nu tidligere Brøndby-stopper siger dog ikke farvel til Brøndby IF, men på gensyn.

Tidligere mandag aften bev det officielt, at Anton Skipper rykker til norsk fodbold og Sarpsborg 08. Det glæder den nu tidligere Brøndby-stopper sig til.
- Jeg har selvfølgelig gjort mig mange tanker om at skulle sige farvel til min klub, men jeg glæder mig rigtig meget til at skifte til Sarpsborg og ser meget frem til at begynde på en frisk i Norge.. siger Anton Skipper til brondby.com og fortsætter:
- Jeg har været i Brøndby IF i mange år under forskellige trænere og har lært en hel masse, som jeg glæder mig til at vise frem og til at udvikle mig endnu mere. For mig er det ikke et farvel til Brøndby IF, men et ’på gensyn’ til klubben og de fans, der altid har støttet mig igennem årene. En stor tak til alle i klubben og fansene – tak!
Anton Skipper har fået en kontrakt på tre år med Sarpsborg 08.