3POINT
Anton Skipper

Teis Markfoged

Nyheder4. nov. 2020

Skipper: Handler om at skrue hovedet ordentligt på

Det handler for Brøndby IF-spillerne om at skrue hovederne ordentligt på, når de går ind til torsdagens pokalkamp mod Ledøje-Smørum, lyder det fra Anton Skipper.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen4. nov. 2020

Den unge midtstopper Anton Skipper er blandt de Brøndby IF-spillere, der kan komme i kamp torsdag aften, når Danmarksserie-holdet Ledøje-Smørum venter i pokalturneringen.

Og Skipper er fokuseret. Det handler om at skrue hovedet ordentligt på inden en opgave, hvor Brøndby er store favoritter.

- Jeg glæder mig til pokalkampen i morgen, og jeg forventer, det bliver en kamp, hvor alt kan ske. For os handler det om at skrue hovedet ordentligt på, for vi skal ikke tro, at tingene kommer let til os, fordi de spiller i Danmarksserien, og at vi så derfor ikke behøver at spille op til vores bedste. Vi skal huske på, at det er en pokalkamp, og at det for dem er årets kamp. Derfor kommer de med alt, hvad de har, lyder det fra Skipper, der har særligt fokus på, at modstanderholdet sagtens kan overraske, siger Anton Skipper til Brøndbys hjemmeside.

- Der er et stort fokus på fra vores side af, at vi skal være klar fra start. Sidste år, da vi var ovre i Skive, blev det hurtigt en svær kamp, selvom de spillede i 1. division, fordi det netop var en pokalkamp, hvor de små hold giver alt. Så vi skal være helt klar fra start og være villige til at løbe de ekstra meter for hinanden.

Ledøje-Smørum og Brøndby IF tørner sammen torsdag aften klokken 20.15 på Brøndby Stadion.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder