3POINT
Nyheder19. aug. 2019

Skipper: Den start jeg havde ønsket

Brøndby slog søndag aften AaB 2-1 i en hæsblæsende affære. Niels Frederiksen havde for fjerde Superliga-kamp i streg valgt Anton Skipper som en af de startende

3point person
3point.dk19. aug. 2019

Brøndby slog søndag aften AaB 2-1 i en hæsblæsende affære. Niels Frederiksen havde for fjerde Superliga-kamp i streg valgt Anton Skipper som en af de startende 11. Det glæder forsvarsspilleren sig over, men han understreger også, at han ved, det kan gå den anden vej hurtigt. Masterclass-talentet Jesper ”Jobbe” Lindstrøm var ligeledes med fra start. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Anton Skipper har overrasket mange i starten af sæsonen med nogle stabile præstationer. Han har nu spillet fire Superliga-kampe fra start, og det overrasker ikke stopperen selv. Han er bevidst om, at fodbold hurtigt kan gå den anden vej, men han understreger også, at han har gjort sig fortjent til tilliden fra Niels Frederiksen. - Det er klart, at jeg havde ønsket den start, som jeg har fået. Men det kunne også være gået den anden vej, og jeg kunne have spillet nogle super dårlige kampe. Det er bare også vigtigt for mig at understrege, at jeg er i truppen, fordi jeg er god nok, og min spilletid kommer jo på lige fod med alle andre. Det overrasker mig ikke, at jeg er med her, men jeg er også bevidst om, at det kunne og hurtigt kan gå den anden vej, fortæller Anton Skipper til 3point.dk. SE OGSÅ: Afstemning: Hvem var Brøndbys bedste mod AaB? I kampen mod AaB fik Skipper og resten af Brøndby-holdet en del at se til mod slutningen, hvor aalborgenserne jagtede en udligning. Skipper mener ikke, at det var en ufortjent sejr. Skipper fortæller, at det var en Brøndby-trup, der ville fighte sejren hjem efter nogle uger med mange kampe og et stramt program. - Jeg synes, at sejren er fortjent. De skaber ikke det helt store, og det er ikke sådan, at man kan sige AaB bliver snydt for tre point eller uafgjort i dag. Vi har spillet 12 kampe på seks uger, hvor de har spillet halvdelen, så vi skulle bare kæmpe den hjem i dag. Nu har vi mere tid til at forbedre flere aspekter af spillet, da der er mere tid til træning. I dag (i går, red.) skulle den fightes hjem, og det blev den. Brøndby forlod torsdag Europa League-kvalifikationen, og det var dejligt for de blå/gule at svare igen med en sejr. Ifølge Skipper var det også den eneste måde at svare igen på. - Det her var den eneste måde at svare igen på efter vores Europa-exit. Vi skulle op på hesten igen og have en sejr, og vi havde fokus på kampen i dag, ligeså snart kampen torsdag var færdig. Brøndby møder i næste kamp AGF på søndag. Brøndby er på nuværende tidspunkt superligaens nummer 3, og Niels Frederiksens tropper har kun tabt en kamp.  

Mest kommenterede nyheder