3POINT
Nyheder16. okt. 2016

Skidt generalprøve for Brøndby

Armend Aslani scorede for Brøndby IF i det første af fire møder mod FC Nordsjælland på fire dage. Det rakte imidlertid ikke til point i U/19-Ligaen. På fire dag

3point person
3point.dk16. okt. 2016

Armend Aslani scorede for Brøndby IF i det første af fire møder mod FC Nordsjælland på fire dage. Det rakte imidlertid ikke til point i U/19-Ligaen. På fire dage fra lørdag til tirsdag stod og står Brøndby IF og FC Nordsjælland overfor hinanden i fire kampe i fire forskellige turneringer. Her til eftermiddag mødes de to klubber i Superligaen i Farum, mnes de øvrige tre møder var og er på Vestegnen. På tirsdag kl. 15:00 kæmpes der i U/17-Ligaen og mandag kl. 13:00 i Reserveligaen. Allerede lørdag eftermiddag mødtes de to i U/19-Ligaen, og det blev en noget skidt generalprøve for de blå/gule med dette hold fra første dommerfløjt:Viktor Anker Christian Johansen – Andreas Kaltoft – Joel Kabongo – Tobias Noer Christian Enemark - Marco Sander Petersen Magnus Häuser Nielsen Andreas Bruus – Oliver Carrara – Armend Aslani Der var lagt op til et jævnbyrdigt opgør i en yderst jævnbyrdig række, men allerede i det 10. minut kom gæsterne fra Farum i front. Den føring blev udbygget kort før pausen, hvilket fik Brøndby-træner Auri Skarnalius til at reagere ved at sende Betram Gjelfort på banen fra anden halvlegs start. Den plan, hjemmeholdet måtte have lagt i pausen, blev imidlertid spoleret allerede efter mindre end tre minutters spil, hvor kampen reelt blev afgjort med FC Nordsjællands tredje scoring. En offensiv indskiftning af Ertugrul Teksen og en scoring umiddelbart efter ved Armend Aslani bragte dog en smule håb ind på Brøndby-holdet. På trods af stor ihærdighed blev det imidlertid ikke til flere scoringer for de blå/gule. I stedet kunne FC Nordsjælland hen mod slutningen effektivt punktere kampen med opgørets sidste scoring til slutstillingen 1-4. En fortjent, men måske nok lidt for stor sejr til gæsterne fra Farum.

Kampen i tal

Brøndby IF - FC Nordsjælland 1-4 (0-2) 10. minut: Gult kort til Daniel Skov (FCN) 15. minut: 0-1; Martin Sønder Frese 17. minut: Gult kort til Victor Lorentzen (FCN) 26. minut: Gult kort til Andreas Bruus (BIF) 41. minut: 0-2; Jakob Johansson 46. minut: Bertram Gjelfort ind / Andreas Bruus ud 48. minut: 0-3; Andreas Skov Olsen 57. minut: Ertugrul Teksen ind / Christian Johansen ud 58. minut: 1-3; Armend Aslani 69. minut: Gult kort til Tobias Noer (BIF) 73. minut: Gult kort til Marco Sander Petersen (BIF) 80. minut: Frederik Tønsberg ind / Magnus Häuser Nielsen ud 88. minut: 1-4; Martin Sønder FreseStillingen i U/19-Ligaen Brøndby IF's program

Mest kommenterede nyheder