Skideballe ændrede alt for Ebbe Sand

En skideballe fra Per Bjerregaard og Ebbe Skovdahl ændrede kursen for Ebbe Sand. Alle tre er mejslet ind i historien i Brøndby IF og i hinandens liv. I forbindelse med Sands tilbagevenden til Brøndby IF satte vi de tre legender stævne til en snak om gamle dage, værdier og hvor Brøndby skal hen. Følgende artikel er skrevet af Nanna Møller Karlsen og er bragt i avisen FodboldLiv i Brøndby. Du kan læse hele avisen her. BRØNDBY: Man fornemmer historiens blå-gule vingesus, når man træder ind i Ebbe Skovdahl Lounge på Brøndby Stadion. Hvert billede rummer en historie fra Brøndby IF’s pokalrige fortid, og “HER KOMMER SKOVDAHLS GULE HÆR” står mejslet på den ene væg, så man nærmest kan høre tribunen synge det for sit indre øre. Ind af døren træder tre mennesker, som giver rammerne nyt liv på en dag, hvor der ikke er kamp på stadion. Ind træder Per Bjerregaard, Ebbe Skovdahl og Ebbe Sand – tre personer, der hver især, og sammen, har betydet uendeligt og fylder historiebøgerne i klubben på vestegnen. Efter varme hilsner bliver der delt historier. Snakken går, som var den aldrig stoppet mellem de tre. Anledningen til at samle de tre Brøndby-legender er, at Ebbe Sand nu er tilbage i Brøndby IF som sportsdirektør. Han deler fortid i klubben med både Bjerregaard og Skovdahl. Det startede helt tilbage i 1992…

Til Brøndby ved et tilfælde

Ebbe Skovdahl var træner i Brøndby i 1992. Det var hans tredje periode som træner i klubben, og de blågule var begyndt at turnere rundt i landet, hvor de spillede alle de sommerkampe, der senere skulle vise sig at lægge fundamentet til den jyske fanbase, Brøndby stadig har i dag. Brøndby var blandt andet på besøg i Vrå i Vendsyssel, hvor Ove Christensen var træner for et Serie 3-hold. Brøndby boede som regel lokalt. Det kunne være på et vandrerhjem, som Ebbe Skovdahl pointerer, og der var altid socialt arrangement efter kampen, hvor spillerne og klubberne spiste sammen. Per Bjerregaard holdt tale for værterne og huskede også altid, at sige, at hvis nu de stødte på et talent i lokalområdet, som Brøndby skulle kigge på, så måtte de give et kald. Og den opfordring blev hørt. En dag ringer telefonen hjemme hos Bjerregaard. Der er et talent i Serie 2-klubben Hadsund, Brøndby skal kigge på. Per Bjerregaards far, Rudolf Larsen, havde øje for talenter. Så han og Ebbe Skovdahl tog ud og så på den anbefalede spiller. - Han er god, men han er ikke klar til os endnu,”lød dommen fra Skovdahl, da der manglede et kvarter af kampen. Rudolf Larsen foreslog, at de i stedet så lidt nærmere på den ene tvilling, der spillede på Hadsund-holdet. Han havde fanget Larsens øje og imponerede. Og sådan endte Brøndby med at forelske sig i Ebbe Sand. Det var i øvrigt Thomas Andie, der senere fik en karriere i Viborg og Lyngby, som Brøndby oprindeligt lurede på. Ebbe Sand havde egentlig planer om at skulle spille i Lyngby, da han skulle starte sin uddannelse som ingeniør. Men det lykkedes Per Bjerregaard og Brøndby at lokke ham til vestegnen, hvor han til at starte med indgik i talenttruppen sideløbende med sit studie.

Peter Møller-salg og en skideballe banede vejen

- Peter Møller var foran mig. Det mener jeg ikke, han burde have været, men købmanden (Per Bjerregaard, red.) derovre skulle jo lige have solgt ham, lyder det med et grin fra Ebbe Sand, da han tager hul på historien om den sæson, som førte til den målrekord i Superligaen, som stadig står. Møller blev så solgt i vinterpausen, og endelig var vejen banet for Ebbe Sand efter flere år i talenttruppen og uendelig tålmodighed på træningsbaner og bænk. - Da jeg så endelig stod over for at skulle have chancen, tog jeg simpelthen fejl af tiden. Jeg lå derhjemme og blev ringet op af holdlederen. Der var jeg træt af mig selv. Jeg kørte ud til Brøndby og var blevet streget af taktiktavlen. Episoden medførte også, at Ebbe Sand blev kaldt ind på kontoret, hvor Bjerregaard og Skovdahl ventede. - Jeg fik bare århundredets skideballe af de to. Til sidst gad jeg ikke høre på dem mere, så jeg forlod Skovdahls kontor, mens jeg tænkte, at nu skal jeg vise dem, at de har taget fejl. Så fik jeg chancen og scorede 17 mål i de første otte kampe derefter. Det var den vildeste periode i hele min karriere. De skulle lige teste mig, fortæller Ebbe Sand. - De mennesker man opgiver, gider man jo ikke snakke med, griner Ebbe Skovdahl som svar. På den måde har de tre Brøndby-legender i høj grad haft indflydelse på hinandens skæbner.

At vente på den helt rigtige timing

Per Bjerregaard spillede også en stor rolle, da Ebbe Sand skulle sælges til Schalke 04. Han agerede både på klubbens og Sands vegne - et helt utænkeligt scenarie i dag, hvor agenter fylder mere og mere i fodboldverdenen. Ebbe Sand havde ikke travlt med at komme afsted fra Brøndby. Og Per Bjerregaard havde ikke travlt med at sælge ham. Det skulle være det rette tidspunkt for alle parter, og her mener de alle tre, at der er unge spillere, der i dag har lidt for travlt med at komme til udlandet. - Jeg synes faktisk ikke, det var så stort et spring. På det tidspunkt havde jeg spillet mange Europa Cup-kampe, og jeg var allerede landsholdsspiller. Det var ikke som at gå fra en lille Superliga-klub med 50 kampe på bagen. Jeg synes generelt, der er mange, der kommer for tidligt afsted. De får et kulturchok af en anden verden, når de kommer ud, siger Ebbe Sand. Bjerregaard fik også ofte bud udefra på nogle af sine unge Brøndby-spillere. Men det var ikke altid spillerne blev informeret om det. Det var vigtigt for klubben, at timingen skulle være den rigtige. For det gavnede både spiller og klub. - Vi tog hensyn til, hvad der tjener spilleren bedst. Der kom bud tidligt, hvor vi sagde nej, og nogle gange fortalte vi det ikke til spilleren, for så blev han ked af det. Men det er bedre at vente et halvt eller et helt år, for så kan han få flere penge, en bedre kontrakt og komme til en bedre klub. Jo dygtigere spillerne blev, inden de blev solgt, jo flere penge fik klubben også, siger Per Bjerregaard. Ebbe Sands skifte til Schalke 04 blev en smuk historie for alle parter, for angriberen fik enorm succes i sin tyske klub, og Brøndby blev kompenseret godt. Nu er han selv sportsdirektør og skal sælge spillere, men han indrømmer, at han også nåede at få en snert af utålmodighed, da han spillede i Brøndby. Han ville gerne ud, men fik at vide, at han skulle fokusere på at spille fodbold og score mål, så skulle det nok komme. Og det gjorde det som bekendt også.

Bjur kunne ikke tackle en plasticpose

Brøndby IF anno 2019 har indskrevet i strategien, at holdet skal spille Superligaens bedste presfodbold. Mange spærrede øjnene op, da Alexander Zorniger kom til klubben og indførte sin hårde genpres-stil, men for de tre herrer i Ebbe Skovdahl Loungen var det bestemt ikke fremmed. Det var nærmere som glimt fra fortidens Brøndby. - Hvis man skal spille den form for fodbold - det ser man også, når man ser Dortmund og Liverpool - skal det være hundrede procent struktureret. Alle skal vide præcis, hvad de skal gøre, når en holdkammerat gør noget, lyder fra fra Skovdahl, som selv stod for en spillestil med et højt pres. - Dengang spillede vi 4-4-2 lidt mere på linje, men det var jo også med lommer i siden og med presspil. Det var også ekstremt aggressivt, supplerer Ebbe Sand, der var en af de spillere, der var med til at udføre spillestilen. Men Skovdahl fortæller også, at han videreudviklede på sin spillestil i 90’erne, da modstanderne var begyndt at læse det. Han kiggede i stedet på spillermaterialet og tilpassede stilen. Han havde blandt andet Ole Bjur, som “ikke kunne tackle en plasticpose, men han kunne løbe!”, som Skovdahl selv siger med et smil, og han kom som bekendt til at spille en nøglerolle for Brøndby-holdet.

Han har de rigtige egenskaber

Nu sidder de alle tre her og sludrer om gamle dage. Fordi Ebbe Sand er tilbage i klubben. Nu i en rolle som sportsdirektør. Det er noget, både Bjerregaard og Skovdahl ser med meget positive øjne på. - Han har de rigtige egenskaber. Han har det der med, at han skulle nok vise os, og så er han velbegavet. Det bliver godt, siger Per Bjerregaard. Trioen virker enige om, at det er gode og vigtige egenskaber. At man ikke giver op, og at man arbejder hårdt og ydmygt, som Ebbe Sand gjorde i sin tid som spiller. Vil man forsøge at oversætte, kan man vel egentlig også tillade sig at kalde det Brøndby-værdier. - Hvorfor blev Ebbe Sand en stor stjerne, kan man spørge sig selv? Fordi han var teknisk dygtigere end de andre? Mere fysisk stærk? Næh. Fordi han var klog. De menneskelige egenskaber er afgørende, lyder det fra Bjerregaard. - Og tålmodighed, tilføjer Sand selv.