Skal du til derby på udebaneafsnittet? Så skal der navn på billetten og ID i lommen
Når Brøndby og FC København i februar tager hul på forårssæsonen i Superligaen, skal Brøndby-fans have ID på sig og have navn på billetten, hvis de vil ind på u

Når Brøndby og FC København i februar tager hul på forårssæsonen i Superligaen, skal Brøndby-fans have ID på sig og have navn på billetten, hvis de vil ind på udebaneafsnittet i Telia Parken. Den 19. februar åbner Brøndby og FC København deres forårssæson i Superligaen, når der er derby i Telia Parken. For Brøndby-fansenes vedkommende er der et nyt regulativ, Divisionsforeningen har udsendt, som fans skal være opmærksomme på. - Til det såkaldte New Firm opgør i Telia Parken bliver der desuden krav om, at alle billetter til udebaneafsnittet skal påføres navn på billetindehaveren. Vedkommende skal ved ankomst til stadion påregne at blive bedt om at vise fotoidentifikation såsom studiekort, pas eller kørekort. Derfor skal alle udebanefans medbringe foto-id sammen med billetten for at være sikker på at få adgang, skriver Divisionsforeningen. Brøndby IF oplyser på sin hjemmeside, at de endnu ikke ved hvordan billetsalget til udebaneafsnittet kommer til at foregå, men at dette vil blive meldt ud så hurtigt som muligt.