
Adam Møller Karlsen
Skadet Alves misser AaB-kamp - kamp mod tiden
Frederik Alves døjer med problemer i den ene læg og misser aftenens kamp mod AaB. Han er tvivlsom til de to pokalkampe mod AGF.

Frederik Alves var ude i hele foråret i 2024 med en grim skade, men i august fik midtstopperen igen grønt lys og gjorde comeback i den blå/gule trøje. Han spillede sig med det samme ind som fast mand igen og er bare blevet bedre og bedre, som efteråret er gået.
Men i pausen i kampen mod Sønderjyske måtte Alves lade sig udskifte. Han havde mærket noget i læggen, som generede ham så meget, at han ikke kunne spille videre.
Der venter nu Alves en ufrivillig pause og han misser definitivt aftenens kamp mod AaB. Sandsynligvis misser han også den første kamp mod AGF, men der er en mulighed for, at han kan blive klar til den anden pokalkvartfinale. Men det bliver en kamp mod tiden for Brøndby-profilen.