Sisyfos trillede stenen op sæson efter sæson

Man kan bruge sagnet om Sisyfos, den græske kongesøn, der blev dømt til for evig tid at skulle rulle en sten op ad bjerget før end den hver gang ved toppen strøg fra ham og trillede ned for foden af bjerget igen, når man skal beskrive de seneste tre sæsoner for Brøndby under styring af tyske Alexander Zorniger. For mønstret gentog sig sæson efter sæson. Holdet blev skubbet frem i et, under danske forhold, taktisk hidtil uset og aggressivt pres, åd modstanderne og vandt kampene, endda kampe man var bagud i. Men som sæsonen hvert år skred frem endte man også med at have ædt sig selv. 3point.dk har taget et kig på tre sæsoner med Zornigers taktik, kunne man læse tendenserne og hvorfor gentog de sig? Foto: Lasse Lagoni Brøndby skulle spille på en helt ny måde. Et aggressivt (gen)pres, et direkte spil op gennem centeraksen af banen og masser af kaos. Det var meget forsimplet Alexander Zornigers opskrift som træner. Hårdt arbejde og fuld kraft fremad. En sådan tilgang til kampen kræver naturligvis en masse defensive aktioner. Modstanderne skulle ikke have ro på bolden i mange sekunder ad gangen, hvorfor et koordineret kaospres (trods Zornigers ord om kaos var det stadig vigtigt at hver enkel spiller kendte sin rolle ift ageren i et fælles "sværm" af et pres). Hvad er xGD og et rullende gennemsnit? Først og fremmest handler det i en kamp, om at være bedre end modstanderen til at skabe chancer. Antallet er ikke så relevant, sålænge de (ens egne chancer) bliver skabt i en størrelsesorden som på den lange bane viser man er på den rigtige vej. Det er her at xGD er rigtig interessant at kigge på. For det tal kan man stille op således

xGD = xG - xGC

Expected Goals (xG) har rigtig mange hørt om efterhånden. Den statistiske sandsynlighed for at en given afslutning ender ud i et mål baseret på matematiske formler og indsamling af data fra lignende afslutninger. Expected Goals Conceeded er det samme, blot den måde man måler modstanderens chancer på. Expected Goals Difference (xGD) er altså de to førnævnte tal trukket fra hinanden. Et tal som ubetinget over tid skal ligge i plus, da det dermed viser at du rent spillemæssigt skaber chancerne (og har du tabt kan det, ved kortere udfald, tilskrives "fodboldgudernes ugunst"), men blot ikke har fået scoret på dine chancer. Ligger du i minus (og vinder) får man så at sige mere end fortjent og med tiden vil man statistisk set igen "falde ned" på sit niveau. Men ligger man i plus, og samtidig vinder sine kampe, så har man opskriften på et vinderhold. Et hold som får som fortjent og som virkelig skaber chancerne. Expected Goals kan omskrives til at har man 0,30 xG så er der 30% chance for at score på en sådan afslutning (altså ca. et mål hver tredje afslutning). Et skøn er at et plus i lejet 0,50-0,80 xG på xGD vil vidne om dominans i forhold til chanceskabelsen. I analysen har jeg benyttet mig af "xGD rullende gennemsnit på 10 kampe", som i endnu højere grad viser formkurven stabilt og regner eventuelle anormaliteter fra (fx en "nem" sejr i pokalen mod et ringere hold). Groft sagt præsenterer et rullende gennemsnit på 10 kampe formen for de seneste 10 kampe og viser en tendens i formkurven (evnen til at skabe flere chancer end man tillader). En kurve der gentager sig Nedenfor ses en graf med xGD fra første kamp i sæsonen 2016/17 til den sidste mod Randers i netop overståede 2018/19 sæson. Kurven starter 10 kampe inde i sæsonen, da der skal være spillet 10 kampe for at give et mest muligt evident data input til grafen. Grafen fortæller en historie om et Brøndby, som lagde fornuftigt fra land, men ca. 10 kampe inde i sæsonen ramte en lille nedtur, hvor xGD i en periode lå på under 0.5 xGD henover første halvdel af efteråret for herefter at ramme en bedring i form og igen placere sig fornuftigt op til vinterpausen med præsentable 0.8+ i xGD. Stenen ruller ned ad bjerget Og her starter historien om Sisyfos i Brøndbykontekst for alvor. For vinterpausen er ikke god for Brøndby i 2016/17. Et markant dyk i xGD, altså Brøndbys evne til at skabe flere chancer end modstanderen dykker markant, og rammer et leje omkring 0.3xGD i den sidste tredjedel af grundspillet, en kort formopgang hjælper ikke meget, da sæsonen bliver lukket med en massiv formnedgang (som antageligt også er blevet påvirket af det vakuum holdet befandt sig i med FCKs uindhentelige forspring på førstepladsen og distancen til tredjepladsen). Zornigers tilgang til fodbold var og er med et aggressivt presspil i højsædet. Derfor er det relevant at tage et kig på PPDA tallet. Det står meget enkelt for, hvor mange afleveringer tillader et hold før man foretager en eller anden form for defensivhandling (en tackling, en duel, et pres osv). Jo lavere et tal, jo hidsigere et pres (det handler naturligvis også om at presse rigtigt, så det ikke bliver et hovedløst pres som man let kan spille sig uden om som modstander). Brøndby startede (se grafen ovenfor) med et PPDA-tal omkring 7 (hvis vi igen tager udgangspunkt i et rullende gennemsnit - denne gang på 5 kampe). Og tager vi tallet kamp for kamp er man helt nede omkring 4 af og til (ligagennemsnittet for Superligaen den sæson ligger på 9.92). Men mod slutningen af sæsonen begynder speederen at blive sluppet, og presset bliver langsomt mindre aggressivt. En tese er at Brøndbyspillerne ganske enkelt bliver slidt op kombineret med en liga der er "låst" og en forestående pokalfinale. Man mister ganske simpelt pusten. Billede gentager sig i 2017/18 I den næste sæson, 2017/18, starter Brøndby eksplosivt. Det halvår er en lang optur mere eller mindre, formkurven er klart opadgående og trods nogle tabte point undervejs fortæller den langsigtede analyse på xGD at man ligger klart lunt i svinget og skaber det der er nødvendigt for at være et tophold. Men igen er det efter vinterpausen tingene begynder at ændre sig. Kurven begynder at dykke før end det går helt galt i slutspillet. Alle husker den frygtelige kamp i Horsens. Den behøves ikke yderligere omtale. Men den er blot et billede på det tabte mesterskab. For selve mesterskabet begyndte at blive tabt langt tidligere i den sæson. Et kig på den øverste graf med xGD viser, hvordan det begyndte at smuldre omkring kamp 77, altså lige op til slutspillets begyndelse. Evnen til at skabe flere og statistisk set større chancer end modstanderne begyndte at forsvinde. Her kommer det virkelig til udtryk at presset begyndte at halte mod slutningen af sæsonen. Det rullende gennemsnit stiger markant kort før vinterpausen (ca. kamp 21), og det leje forsøger man at kæmpe sig ned fra efter vinterpausen for aldrig helt at lykkedes med det førend slutspillet (ca. kamp 36) viser en forfærdelig stigning der klart indikerer at man sætter modstanderne under et mindre og mindre aggressivt pres. I sæsonen 2017/18 tegnede der sig et godt stykke tid op til et billede af et Brøndbyhold, som igen mistede pusten og igen dykkede mod slutningen af en sæson. Stenen rullede igen ned ad bakken. Konsekvenserne ved transfers i sommeren 2018 Ved begyndelsen af 2018/19 kæmpede Brøndby en sej kamp for at genvinde formen og det aggressive udtryk i den tredje sæson med Zorniger ved roret. Men modsat sæsonen før kom opsvinget aldrig. Efteråret var en lang nedadgående formkurve kaster vi et blik på xGD grafen. Brøndby kunne bare ikke skabe flere chancer end modstanderne. Og hvad værre var, man fik heller ikke resultaterne. Med andre ord, der var modgang både hvad angår kvaliteten og så sad man - lidt populært sagt - bare ikke i held. Fodboldguderne tilsmilede ikke Brøndby i en periode, hvor man kvalitativt ikke var særlig gode. Der var nogle små serier af kampe undervejs som ellers indikerede bedre tider, men hver gang blev man banket det længere nedad formkurven efterfølgende. Bunden blev nået op til vinterpausen, hvor man i en periode røg i et decideret minus hvad angår xGD. Altså var modstanderne bedre til at skabe statistisk set større chancer end Brøndby selv var. Som grafen over PPDA for 2018/19 også viser, så kæmpede man op til vinterpausen med at få presset til at fungere (en stigning i det rullende gennemsnit). Mod slutningen fandt Brøndby igen et leje omkring de 8 afleveringer til modstanderen før man fik sat en defensiv handling ind. Sæsonen 2018/19 blev en konsekvens af nogle essentielle salg i sommeren 2018 for Brøndby. Man mistede mange bærende spillere, herunder Pukki med et målsnit i 17/18 på 0.55 pr/90min samt både keeper og styrende midtbanespiller. At der ligeledes var en begyndende metaltræthed i truppen overfor cheftræneren er til al rigelighed beskrevet andre steder, og er ikke en del jeg bruger tid på i denne analyse som er skrevet ud fra et udelukkende fodboldaspekt. Sisyfos arbejde var ikke forgæves Det kan virke som forgæves arbejde her tre sæsoner senere. Mesterskabet glippede. Nedturen slog dobbelt så hårdt efter en overall god sæson forinden. Men virkeligheden er, at Brøndby har rykket sig gevaldigt meget på det taktiske plan gennem tre sæsoner. Nu handler det om at bruge disse erfaringer i fremtiden, både spillere og ikke mindst stab. Tage ved lære at hvordan sæsonerne har udviklet sig, hvordan spillet har udviklet sig. I 2016/17 åd FCK sig stille og roligt ind på mesterskabet og vandt det i sikker stil i et stærkt forår. I 2017/18 måtte vi selv i Brøndby sande, hvordan FCM vandt mesterskabet ved at stærkt forår. Brøndby har haft en tendens til at starte spurten for tidligt, og som en anden sprinter op til Champ Elysees på Tourens sidste etape startet sprinten for tidligt ved synet af målporten for så at se sig overhalet mod slutningen af konkurrenterne der i mellemtiden har siddet på jul først senere starter spurten. I fremtiden skal Brøndby lære at sætte turboen til senere på sæsonen. At være i stand til at kvase modstanderne på den anden side af vinterpausen. Indtil det sker forbliver det lige ved og næsten.