3POINT
Marinus Larsen og Jagvir Singh

Teis Markfoged

Nyheder1. nov. 2020

Singh: Kontinuitet har været en stor faktor i succes

Jagvir Singh har været en af de største profiler på U/19-holdet i denne sæson. Kontinuitet har været blandt nøglerne til succes for den offensive midtbanespiller.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen1. nov. 2020

Jagvir Singh spillede lørdag eftermiddag endnu en god kamp for Brøndby IFs U/19-hold og krydrede indsatsen med en scoring. Singh har scoret 11 mål indtil videre i sæsonen og han er da også selv godt tilfreds med sin personlige udvikling.

- Set fra det individuelle perspektiv går det nu meget godt. Jeg har spillet mange af kampene, hvilket har givet kontinuitet, som er vigtigt, og noget jeg sætter stor pris på. Det spiller en kæmpe rolle i den succes, jeg har oplevet. For hver kamp får jeg vist mange af mine kvaliteter, og derudover har jeg fået scoret og skabt chancer, hvilket jeg også er glad for, siger Jagvir Singh til 3point.dk.

Han ved dog ikke, om han er kommet tættere på Superliga-truppen med sine præstationer. Det lader han være op til andre at vurdere.

- Jeg har siden i sommer undergået en positiv udvikling, men hvorvidt jeg er langt fra eller nærmer mig Superliga-holdet, er ikke op til mig at vurdere.

19-årige Singh scorede lørdag et flot mål, hvor han med en genial førsteberøring trak forbi sin direkte modstander, inden han krøllede den over i fjerneste hjørne. En Jagvir Singh-classic?

- Haha. Ved nu ikke om man kan kalde det en Jag-classic, men det i hvert fald noget jeg kan. Lige ved dette mål kommer nogle af mine kvaliteter til udtryk. Men vigtigst af alt hjalp målet til at vi fik en sejr. En sejr vi virkelig havde brug for. Så jeg er sgu bare en glad herre, slutter han.

Jagvir Singh er på U/20-kontrakt i Brøndby IF og har derfor kontraktudløb i sommeren 2021.

Her kan du se et interview med Singh fra efter sæsonens første kamp i sommer:


Medie af: 3point.dk

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder