3POINT
Nyheder14. dec. 2018

Simon Tibblings efterår: Hvordan har det egentlig været?

Simon Tibblings efterår har været en blandet fornøjelse, når det kommer til spilletiden. Men hvordan har det set ud, når Brøndbys svenske dribler har været på b

3point person
3point.dk14. dec. 2018

Simon Tibblings efterår har været en blandet fornøjelse, når det kommer til spilletiden. Men hvordan har det set ud, når Brøndbys svenske dribler har været på banen? Har han tilført det der forventes af ham? 3point.dk har taget et kig på Tibblings seneste 5 kampe, og forsøger at uddrage essensen af dem. Foto: Teis Markfoged Det er i kampene mod FCK, AGF, Sønderjyske, Hobro og senest mod Vejle, at Simon Tibbling har fået spilletid. Af de 5 kampe er det blevet som indskifter i de 3 og udskiftet i de 2. Det er blevet til en total af 150 minutters spilletid, hvilket giver et snit på 30 min pr. kamp. I de pågældende kampe har Tibbling primært optrådt som 8'er, omend det mod Sønderjyske var på en position som højrekant han optrådte på. Det bliver aldrig i det defensive erobringsspil, at Tibbling vil skinne klarest. Han har ikke en vunden duel 1:1, han vinder ikke rigtig nogen hovedstødsdueller og han laver heller ikke noget synderligt bemærkelsesværdigt, når det kommer til begåede frispark, opsnapninger eller clearinger. Et kig på pasningsspillet for Simon Tibbling viser at svenskeren (ikke vist på ovenstående grafik) i gennemsnit har 62 afleveringer pr. kamp og rammer en medspiller på 82,5% af dem. Mod Hobro havde han 63 afleveringer, og af de 62 var kun de 8 afleveringer rettet mod en medspiller på banens sidste tredjedel, altså ned mod Hobros mål. I de fem nævnte kampe laver Tibbling ingen second assists (altså oplægget til oplægget). Det samme gør sig faktisk gældende for hele efteråret i Superligaen. [caption id="attachment_45655" align="aligncenter" width="360"] Tibblings placering ved modtagne afleveringer[/caption] Simon Tibbling søger, når han spiller, meget mod fløjen. I kampen mod AGF (ovenstående grafik) kom det til udtryk, hvis vi tager et kig på, hvor på banen Tibbling var placeret, når han modtog afleveringer fra sine medspillere. Det samme gik igen mod Vejle i søndags. Her er det igen kanterne (i denne kamp begge kanter) Tibbling søger mod for at få sine medspilleres afleveringer. Mod Vejle kan det tænkes, at det ligeledes har spillet ind, at Mukhtar lå som angriber, og søgte ned i de samme rum (som den derudover også spillende fra start Halimi) også trak ned i. Det er absolut i offensiven, at Simon Tibbling har sine forcer. Omend det i de 5 kampe ikke er kommet nok til udtryk. Kun i kampen mod Hobro lykkedes det for alvor Tibbling at sætte sine medspillere op, i en kamp hvor det blev til 4 oplæg til afslutninger for svenskeren. Men hvis man ser nøgternt på tallene, så er Tibbling kun rigtigt lykkedes med 1 assist og 1 mål i de 5 kampe. Problemet er ikke at Simon Tibbling pludselig er blevet en dårligere spiller. Ikke-målbare ting som (oplagt) selvtillid og bare selve sammenhængskraften på holdet spiller også ind. Og i modsætning til sidste sæson, så spiller Brøndby konstant med en ny konstellation på angriberpositionerne (hvor kun Wilczek er fast genganger med skiftende makkere). Det betyder konstant et anderledes løbemønster for modtageren af Tibblings afleveringer.

Mest kommenterede nyheder