Simon Tibbling: Det føles som en sejr
Det var spænding til det sidste i kampen mellem FC Nordsjælland og Brøndby, idet Brøndby udlignede til 1-1 i de sidste minutter. FOTO: Teis Markfoged På et mål

Det var spænding til det sidste i kampen mellem FC Nordsjælland og Brøndby, idet Brøndby udlignede til 1-1 i de sidste minutter. FOTO: Teis Markfoged På et mål af Mikael Uhre, fik Brøndby udlignet inde i overtiden. En kamp hvor de i det meste af anden halvleg, og specielt i de sidste minutter, pressede på for en scoring. For Simon Tibbling føltes det derfor som en sejr. - Ja, det føles som en sejr, når du er bagud så sent i kampen, så føles et point mere som en sejr. Vi vinder et point. Hvis du lukker et mål ind i slutningen som Nordsjælland, så mister du et point. Selvfølgelig vil du vinde kampen. Det er en jævn kamp, hvor Nordsjælland er bedre i første halvdel og har flere chancer, men når vi lægger pres på, så sker noget, og vi kan vinde kampen, siger Simon Tibbling. Simon Tibbling havde en stor andel i Brøndbys comeback, en livlig midtbanespiller kom ind, skabte noget energi og lavede til sidst en assist. Simon Tibbling startede kampen på bænken, en ting han mener der er frustrerende som fodboldspiller. - Du vil altid spille, som alle andre fodboldspillere. Det er bedst at være på banen. Det er altid skuffende og frustrerende, når du ikke må spille, men det er godt, at der er mange kampe, og de ligger tæt. Der kommer flere kampe, og det er bare at være klar, når du får chancen, fortæller Simon Tibbling. Martin Retov nævner, at Simon Tibbling er en mulig starter til næste kamp mod FCK, efter en god indsats mod FC Nordsjælland. Simon Tibbling er selv klar på opgaven, hvis hans navn står på holdkortet. - Ja, jeg er klar, FCK er dristig kamp. Måske Skandinaviens største kamp. Helt fantastisk atmosfære omkring kampene og ser naturligvis frem til dem. I den situation, vi er i, har vi meget at se frem til. FCK kampene ser jeg altid frem til, siger Simon Tibbling til 3point.dk