3POINT
Nyheder1. feb. 2019

Simon Hedlund er faldet godt til i Brøndby: Har intet negativt at sige

Brøndbys eneste indkøb denne vinter blev svenske Simon Hedlund. Efter en hård opstart er han faldet godt til i klubben, hvor han glæder sig til opleve de mange

3point person
3point.dk1. feb. 2019

Brøndbys eneste indkøb denne vinter blev svenske Simon Hedlund. Efter en hård opstart er han faldet godt til i klubben, hvor han glæder sig til opleve de mange fans. Det er altid svært at komme som ny spiller til et hold, som allerede kender hinanden, men for svenske Simon Hedlund er overgangen fra Union Berlin til Brøndby IF gået gnidningsfrit. - Alle har været rigtig søde og rare og budt mig velkommen, så det har været rigtig positivt. Jeg har slet ikke noget negativt at sige, siger Simon Hedlund til 3point.dk, inden vi bliver afbrudt af Masterclass-holdleder Ole Bager, som også lige vil hilse på den nye svensker, hvilket meget godt understreger den velkommende atmosfære, Hedlund har oplevet. Det er også, på ganske kort tid, lykkedes ham at finde en golfmakker i truppen. - Jeg spiller lidt engang imellem. Det gjorde jeg ikke i Berlin, men nu kan jeg spille lidt igen. Det er meget hyggeligt at gå med Jens (Jens Martin Gammelby, red.) og spille engang imellem. En god start på og udenfor banen Inde på grønsværen har Simon Hedlund leveret både mål og assist i Brøndbys første træningskampe, og det betyder meget for offensivspilleren, at han kan bidrage. - Det er helt klart vigtigt. Det er altid vigtigt som offensivspiller at lave mål og assists, men det er endnu vigtigere at komme ind på et godt hold og få et godt forhold til folk, og det synes jeg er gået rigtig godt. Alle trænere og ledere har hjulpet mig rigtig godt, og det er jeg meget taknemmelig for. I Brøndby IF skal Simon Hedlund spille med nummer 27 på ryggen. Et alternativt nummer, men der er en årsag til, at han bad om lige netop det rygnummer. - Det var datoen, hvor min kæreste og jeg mødte hinanden. 27. juni. Hun sagde til mig, at jeg skulle se om nummer 27 var ledig, og det var den. De var lidt overraskede, da jeg bad om det, men jeg synes det var lidt cool at have et nummer, der betyder noget. 25-årige Simon Hedlund har skrevet kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2023.

Mest kommenterede nyheder