3POINT
Nyheder21. maj 2016

Silva har syv måneders krudt at brænde af

Der vil ske ændringer i Brøndbys forsvar, da Riza Durmisi er i karantæne. Dermed kommer Patrick da Silva i spil til pladsen som venstre back og han er helt klar

3point person
3point.dk21. maj 2016

Der vil ske ændringer i Brøndbys forsvar, da Riza Durmisi er i karantæne. Dermed kommer Patrick da Silva i spil til pladsen som venstre back og han er helt klar. Efter lørdagens træning fangede 3point.dk Patrick da Silva efter lang ventetid. Han selvtrænede efter den ordinære træning med Brøndbys assistenttræner, Mark Strudal sammen med nogle få andre spillere. Tydeligvis håber Patrick da Silva på at få chancen. - Jeg har ikke spillet en Superligakamp i syv måneder, så jeg har syv måneders krudt at brænde af, hvis trænerne vælger at udtage mig, siger han til 3point.dk. - Formen er blev meget bedre i løbet af foråret, hvor jeg føler, at jeg har spillet nogle gode reserveholdskampe. Men det er selvfølgeligt svært at være helt i topform, når vi kun spiller en reserveholdskamp om måneden. Så jeg har måtte yde noget ekstra til træning for at kompensere for det. Sommeren bliver afgørende for Silva Der kommer en ny træner til sommer, hvilket ofte giver spillere i 'kulden' en ny mulighed for at kickstarte karrieren. Silva ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske efter sommerens transfervindue. - Jeg er i en situation, hvor jeg skal finde ud af hvad der skal ske til sommer. Jeg skal helst kunne vise mig frem for U21 træneren, så jeg kan komme med til OL. Men med kun tre kampe tilbage i år, så bliver det vist svært at skubbe Riza (Durmisi, red.) af holdet. Men vil jeg gerne spille så meget som muligt her til sidst. - Det bliver selvfølgelig en ny situation, når der kommer en ny træner med en anden spillestil. Jeg kunne forestille mig, at den ligger godt til mig. Men først skal jeg selvfølgelig have en snak med træneren, når han ankommer og så må jeg tage den derfra. Bliver Patrick da Silva udtaget kommer han står til at stå over for en gammel bekendt, Jonas Kamper. - Ja, han er noget særligt for mig. Det var ham jeg spillede over for, da jeg fik debut for Brøndby. Og dengang scorede han ikke, så det håber jeg vil gentage sig. Kampen mod Viborg FF spilles mandag den 23. maj 2016 kl. 1900 på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder