3POINT
Nyheder25. nov. 2017

Silkeborg udviser gæstfrihed: Brøndby får lov at træne på JYSK park

Brøndby har fået lov af Silkeborg at træne på JYSK park, inden det går løs i Superligaen søndag aften. Det er god stil, mener Alexander Zorniger. Brøndby skal s

3point person
3point.dk25. nov. 2017

Brøndby har fået lov af Silkeborg at træne på JYSK park, inden det går løs i Superligaen søndag aften. Det er god stil, mener Alexander Zorniger. Brøndby skal søndag aften for første gang nogensinde spille på Silkeborg IF's nye stadion JYSK park. Men Alexander Zornigers tropper får mulighed for at gøre sig bekendt med banen inden kamp, da Silkeborg har givet Brøndby lov til at træne på stadion, inden det går løs i Superligaen søndag aften. Det er god stil, mener Alexander Zorniger. - Dagen før en udebanekamp træner vi altid hjemme i Brøndby, hvorefter vi direkte efter træningen tager på hotel og overnatter. Denne gang drager vi tidligere afsted, da vi har fået mulighed for at træne på JYSK park i eftermiddag. Det er god stil Silkeborg IF udviser, siger han til brondby.com. I forhold til det rent opstillingsmæssige, gør Zorniger sig overvejelser både på midtbanen og i angrebet. - For vores eget vedkommende skal vi fastholde det gode momentum og spille vores eget direkte, hurtige spil. Jan (Kliment, red.) sidder ude med karantæne, men vi har både Kamil (Wilzcel, red.) og Kevin (Mensah, red.) i spil til at starte ved siden af Pukki. Midtbanespillerne har trænet rigtig godt i denne uge og vist mig, at de alle er klar, så også der har vi en del muligheder. Der er kampstart søndag klokken 18.00 på JYSK park.

Mest kommenterede nyheder