3POINT
Nyheder27. apr. 2018

Silkeborg-træner: Lige nu forekommer ingen at være bedre end Brøndby

Silkeborg-træner Peter Sørensen ser frem til en svær, men sjov, pokalfinale mod det hold, der lige nu forekommer ham at være det bedste herhjemme. Når pokalfina

3point person
3point.dk27. apr. 2018

Silkeborg-træner Peter Sørensen ser frem til en svær, men sjov, pokalfinale mod det hold, der lige nu forekommer ham at være det bedste herhjemme. Når pokalfinalen spilles den 10. maj i Telia Parken, bliver det i et opgør mellem Silkeborg IF og Brøndby IF. Førstnævnte ekspederede FC Fredericia ud i semifinalen, mens Brøndby fik ram på FC Midtjylland. Der venter derfor nu Silkeborg en finale, hvor Brøndby er favoritter. Men det bliver en sjov og hård kamp, mener Silkeborg-træner Peter Sørensen, der ikke ser et stærkere hold end Brøndby herhjemme lige nu. - Uanset hvem af de to hold, vi skulle møde, ville det blive en meget stor mundfuld. I øjeblikket synes Brøndby vel at være det stærkeste hold. De har lige slået FCK, Nordsjælland og Midtjylland. Lige nu forekommer der ikke at være nogen bedre end dem, siger Peter Sørensen til mja.dk. - Det bliver hårdt, men på den anden side bliver det også sjovt. Det er nærmest en garant for, at der bliver en fyldt Parken. Det at skulle spille en kamp sådan et sted mod Brøndby må også give ekstra blod på tanden. Brøndby var også i pokalfinalen sidste år, men her endte det med et 3-1-nederlag til FC København.

Mest kommenterede nyheder