3POINT
Nyheder15. jul. 2019

Silkeborg-kaptajn: Brøndby kom blæsende

Brøndby kom blæsende og det vidste Silkeborg godt de ville, men oprykkerne kunne ikke stå imod det på Brøndby Stadion og endte med at tabe 3-0. FOTO: Ian Nielse

3point person
3point.dk15. jul. 2019

Brøndby kom blæsende og det vidste Silkeborg godt de ville, men oprykkerne kunne ikke stå imod det på Brøndby Stadion og endte med at tabe 3-0. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Oprykkerne fra Silkeborg IF var søndag aften på en svær mission, da de på udebane åbnede Superliga-sæsonen mod Brøndby IF. Gæsterne måtte tage fra Brøndby Stadion med et 3-0-nederlag, hvor de på intet tidspunkt var tæt på point. Anfører Simon Jakobsen erkender, at der var niveauforskel på de to hold på Brøndby Stadion søndag aften. - De var bedre end os, må man sige. De kom blæsende - det vidste vi. Jeg synes, vi stod okay imod til at starte imod, men vi fik mildt sagt ikke holdt fat i boldene. Vi smed dem væk med det samme. Det betød, at vi ikke kom ud af deres pres, siger Silkeborg-anføreren til bold.dk. - Det første mål gav dem lidt ekstra energi, og det var kun én vej i første halvleg. Vi havde nogle gode muligheder på omstillinger, men vi var ganske enkelt for uskarpe i de afgørende afleveringer. Vi havde okay boldomgang i anden halvleg, men det var, fordi de tog luften ud af ballonen. Næste opgave for Brøndby er på torsdag, hvor FC Inter Turku venter i Finland, inden de blågule søndag skal en tur til Randers.

Mest kommenterede nyheder