3POINT
Nyheder7. aug. 2017

Sikosek og Kalmar sikrede reserverne sejr i Helsingør

Gregor Sikosek spillede på midtbanen og blev matchvinder, da Brøndby-reserverne mandag eftermiddag slog FC Helsingør med 2-1. Søndag aften fik Brøndby en flot d

3point person
3point.dk7. aug. 2017

Gregor Sikosek spillede på midtbanen og blev matchvinder, da Brøndby-reserverne mandag eftermiddag slog FC Helsingør med 2-1. Søndag aften fik Brøndby en flot derby-sejr på 1-0 mod FC København og mandag eftermiddag skulle reserverne så i kamp i en noget anderledes kulisse i Helsingør. Kampen blev spillet på FC Helsingørs stadion, hvor Superliga-kampene også bliver spillet, og var faktisk ganske velbesøgt. Brøndby havde derby-helten Simon Tibbling med i startopstillingen, mens Gregor Sikosek blev prøvet på midtbanen.Benjamin Bellot Gregers Arndal-Lauritzen - Mads Juel Andersen - Hjörtur Hermannsson - Anthony Jung Filip Blazek Gregor Sikosek - Simon Tibbling Zsolt Kalmar Kamil Wilczek - Kevin MensahVaklende start Brøndby kom skidt fra start i kampen, for der var kun spillet knap ti minutter, da hjemmeholdet bragte sig foran. Helsingør spillede sig igennem i deres venstre side og derfra blev et indlæg smidt ind foran mål, hvor en Helsingør-spiller fik foden på og sendte den forbi en prisgivet Benjamin Bellot i målet. Gæsterne vaklede lidt. Helsingør var tæt på at bringe sig yderligere foran få minutter senere. Filip Blazek tabte bolden foran eget felt og det gav en fri afslutningsmulighed til en Helsingør-spiller, men Bellot reddede. Returen havnede dog også hos en af hjemmeholdets spillere - han sparkede over mål og Brøndby slap med skrækken. Herefter begyndte Brøndby at æde sig bedre ind i kampen og spille sig til skudmuligheder. Kamil Wilczek havde et forsøg fra distancen, efter fint forarbejde af Simon Tibbling og Zsolt Kalmar. Men afslutningen voldte ikke Helsingør-keeperen problemer. Tre minutter senere fik Kevin Mensah Brøndbys bedste mulighed i første halvleg Anthony Jung kom godt igennem i venstresiden og han fandt med en klog aflevering en fri Mensah i feltet. Angriberen afsluttede, men skuddet blev blokeret og gik til hjørnespark. I første halvleg var Mensah generelt bedre spillende end sin angrebsmakker Wilczek, som havde det vanskeligt. Benjamin Bellot tog sig af det han skulle i målet og havde også et godt indgreb langt fremme på banen, hvor han brød en bold og fik headet den ud til en holdkammerat. Ind med de unge Zsolt Kalmar kom i fokus i anden halvleg - på godt og ondt. Først på godt. Men inden ungareren fik netmaskerne til at blafre, var der en mulighed i hver ende. Først blev Mensah spillet i dybden hos Brøndby og han sendte et indlæg ind i feltet, som dog ikke ramte en medspiller. Det samme var tilfældet i den anden ende . Her var det bare FC Helsingørs Pierre Larsen, der brød igennem, men heller ikke hans indlæg ramte en holdkammerat. Efter 56 minutter kom Kalmar så i fokus første gang. Han og Tibbling lagde ad flere omgange et godt pres på Helsingør-forsvaret og angrebet blev holdt i gang. Til sidst havnede bolden hos Kalmar i venstre side af feltet, hvorfra han elegant lagde den over i det lange hjørne. 1-1. Herefter fulgte en del udskiftninger. Brøndby skiftede en del unge spillere ind, blandt andre Peter Bjur, som er skiftet til klubben denne sommer fra B 93. Han er rykket ind på klubbens U/19-hold, men var mandag en del af reserveholdet. De andre unge spillere, der kom ind i dagens kamp, var Ertugrul Teksen, August Vitus Frandsen, Christian Enemark og Jesper 'Jobbe' Lindstrøm. To gule på kort tid Men de unge fik svære arbejdsbetingelser, for Zsolt Kalmar skulle som bekendt komme i fokus igen. På omkring ti minutter fik han to gule kort og blev dermed sendt i bad - det blev han efter 81 minutters spil. Det var egentlig to ganske unødvendige gule kort. Det første kom for at holde fast i en Helsingør-spiller, der skulle tage et indkast og det andet kom, da midtbanespilleren havde for højt løftet ben og dommeren gav gult for farligt spil. Skeen blev dog taget i den anden hånd af Brøndby-spillerne. Gregor Sikosek, som var blevet testet på midtbanen og ikke havde ydet en ellers stor præstation, blev pludselig spillet helt fri foran mål. Ertugrul Teksen spillede en god bold i dybden og så var Sikosek fri. Her var han kølig og sendte bolden op på undersiden af overliggeren og i mål. 2-1 til Brøndby. Alsidige Arndal-Lauritzen En af kampens bedste Brøndby-præstationer leverede Gregers Arndal-Lauritzen. Den unge back, som normalt spiller venstreback, startede i højre, hvor han gjorde det ganske solidt, særligt defensivt, hvor han var påpasselig og timede sine indgreb i duellerne godt. I anden halvleg blev han så rykket ind i det centrale forsvar, hvor han spillede sammen med Mads Juel Andersen, da Hermannsson blev skiftet ud og Enemark kom ind på højreback. Juel Andersen overtog anførerbindet og leverede sammen med Arndal-Lauritzen en solid defensiv indsats i centerforsvaret. Til sidst blev Arndal-Lauritzen rykket ud på venstrebacken og Filip Blazek rykkede ned som makker til Juel Andersen. Også her leverede det unge Brøndby-talent en god indsats med gode indgreb, gode afspil og god kommunikation med holdkammeraterne, som han hele tiden talte til og hjalp. På den anden back leverede Anthony Jung en noget mere anonym indsats. Han var ikke lige så involveret som Arndal-Lauritzen, men gjorde det fint enkelte gange. Havde godt styr på defensiven, men undertegnede kunne godt have tænkt sig at se ham lidt mere i det offensive spil. Det er til at se, at kamptræning kommer til at klæde ham. Han var, som tidligere nævnt, ophavsmand til Brøndbys største mulighed i første halvleg. Zorniger og Jaissle på tribunen Simon Tibbling viste gode kvaliteter på bolden og havde flere gode drev med kuglen frem ad banen. Et par gange manglede han også skarpheden i den sidste aflevering, men generelt var indtrykket udmærket. Blazek havde det lidt sværere og mistimede et par gange sine indgreb, hvilket gav Helsingør muligheder den anden vej. Blazek skal lige vænne sig til ny klub og ny spillestil, det var også tydeligt at se mandag eftermiddag. Han har god fysik og var også udmærket i boldomgangen, men der manglede lidt i timingen i presset. Det var Martin Retov, der stod i spidsen for reserveholdet i Helsingør. Hjemmeholdet havde cheftræner Christian Lønstrup med på bænken. Fra tribunen overværede både Alexander Zorniger og Matthias Jaissle kampen. Det endte med en 2-1-sejr til Brøndby over Helsingør i sæsonens første reserveliga-kamp. KAMPEN I TAL: 10. minut: 1-0 52. minut: Hermannsson UD / Enemark IND 56. minut: 1-1; Zsolt Kalmar 61. minut: Wilczek UD / Vitus Frandsen IND 61. minut: Mensah UD / Teksen IND 67. minut: Tibbling UD / Bjur IND 80. minut: Jung UD / Lindstrøm IND 81. minut: Kalmar, RØDT 87. minut: 1-2; Gregor Sikosek

Mest kommenterede nyheder