3POINT
Nyheder19. feb. 2017

Sikosek efter debut i derby: Bliver kun bedre herfra

Gregor Sikosek debuterede for Brøndby i derbyet mod FC København. Venstre backen glæder sig over sin første optræden og understreger, at det kun bliver bedre i

3point person
3point.dk19. feb. 2017

Gregor Sikosek debuterede for Brøndby i derbyet mod FC København. Venstre backen glæder sig over sin første optræden og understreger, at det kun bliver bedre i fremtiden. Alexander Zorniger gav startdebut til venstre backen Gregor Sikosek, der kom til Brøndby fra FC Koper i januar-transfervinduet. Noget af en ilddåb til den nye Brøndby-back, der glæder sig over debuten og et point i Telia Parken. - Det var dejligt, men samtidig hårdt. Overordnet set synes jeg, at 0-0 er godt for os på deres stadion uden vores fans. Det er et godt tegn. Det viser, at vi kan slå dem med vores egne fans i ryggen, siger han til Brøndbys hjemmeside. Sikosek spillede fuld tid i sin debut og gjorde en fin figur, men understreger, at det kun bliver bedre herfra. - Jeg kom til holdet ret sent i vinterpausen, så det var hårdt i dag. Men det bliver kun bedre herfra. Zsolt Kalmár fik også sin Brøndby-debut i kampen, da han blev skiftet ind i anden halvleg.

Mest kommenterede nyheder