Serbere tog første stik mod Sparta Prag
Torsdag aften tog serbiske Subotica første stik mod Sparta Prag med en 2-0-sejr. Brøndby skal møde den samlede vinder i Europa League-kvalifikationen. FOTO: FK

Torsdag aften tog serbiske Subotica første stik mod Sparta Prag med en 2-0-sejr. Brøndby skal møde den samlede vinder i Europa League-kvalifikationen. FOTO: FK Spartak Subotica Brøndbys kommende modstander i tredje runde af Europa League-kvalifikationen bliver enten serbiske Subotica eller tjekkiske Sparta Prag. Torsdag aften mødtes de i det første af to opgør i anden kvalrunde. Kampen blev spillet i Novi Sad i Serbien og her fik hjemmeholdet en drømmestart, da forsvarsspilleren Nemanja Calasan gjorde det til 1-0 efter otte minutters spil. Subotica kom også godt ud til anden halvleg. Ognjen Djuricin øgede til 2-0 og så var der pludselig pres på forhåndsfavoritterne Sparta Prag. De pressede voldsomt på efter målet og spillede sig til flere chancer, men kunne ikke score. Derfor endte det med en 2-0-sejr til Subotica, som har et godt udgangspunkt inden returkampen om en uge. Lige nu lugter det altså af serbisk modstand til Brøndby, men der resterer 90 minutter at spille i i Prag.