Semb Berge har takket nej til norsk klub
Fredrik Semb Berge har i denne sæson været udlejet hos Molde. Men der skal han ikke blive. Nordmanden har nemlig takket nej til klubben. Midtstopperen Fredrik S

Fredrik Semb Berge har i denne sæson været udlejet hos Molde. Men der skal han ikke blive. Nordmanden har nemlig takket nej til klubben. Midtstopperen Fredrik Semb Berge havde en svær tid i Brøndby. Det kulminerede med at han for et års tid siden blev lejet ud til norske Molde. Det lejeophold ophører dog ved årsskiftet, så der står han til at vende tilbage til Vestegnen, for han har takket nej tak til at blive i Molde. - Jeg ved endnu ikke hvilken klub jeg skal spille for næste år. Det vigtigste for mig bliver at få tillid og spilletid. Jeg sagde nej til Molde, fordi jeg ønsker noget andet efter en vanskelig sæson, siger Semb Berge til nrk.no. Han tror dog ikke for alvor på, at fremtiden ligger i Brøndby, som ikke virker videre interesserede. - Jeg snakkede med Brøndby for 14 dage siden. På det tidspunkt havde jeg intet hørt siden jeg tog til Molde. - Det virker ikke som om de vil have mig tilbage. Jeg tolker det i hvert fald dårligt, når de ikke viser mere interesse. 25-årige Semb Berge har i 2015 startet inde i 10 Tippeliga-kampe for Molde, siddet på bænken i 12 og scoret et enkelt mål. Det blev også til to kampe i den norske pokalturnering.