3POINT
Nyheder11. feb. 2015

Semb Berge begejstret for skifte efter hård tid i Brøndby

Fredrik Semb Berge er lejet ud til norske Molde resten af året. Det glæder forsvarsspilleren, som har haft en hård tid i Brøndby og nu glæder sig til at komme i

3point person
3point.dk11. feb. 2015

Fredrik Semb Berge er lejet ud til norske Molde resten af året. Det glæder forsvarsspilleren, som har haft en hård tid i Brøndby og nu glæder sig til at komme i gang i sin nye klub. Den 25-årige norske forsvarsspiller Fredrik Semb Berge nåede blot et halvt år i Brøndby. Nu er han udlejet til Molde i hjemlandet Norge for resten af år 2015. Og det glæder den norske stopper. - Der er stærk konkurrence her. Molde er en vældig fin klub. Der er mange gode spillere, så du bliver udfordret hele tiden, siger Semb Berge til Moldes hjemmeside. - Det er en kæmpe optur for mig. Jeg har haft et hårdt halvår i Brøndby, så jeg er vældig glad for at være her i Molde nu og glæder mig til at blive bekendt med det hele. Den norske forsvarsspiller ser også perspektiver i Molde i forhold til det norske landshold. - Jeg har været lidt inde over landsholdet. Og jeg har lyst til at være på landsholdet. Det er et stort mål for mig og jeg føler, at jeg kan opnå det i Molde. Molde FK er både forsvarende mestre og pokalvindere i Norge.

Mest kommenterede nyheder