3POINT
Nyheder5. apr. 2019

Selvsikker Retov: Har jo vundet et par pokalfinaler over Midtjylland før

Brøndbytræner Martin Retov glæder sig til at stå i pokalfinalen Store Bededag, og han frygter ikke modstanderen, som han selv har været med til at overvinde i t

3point person
3point.dk5. apr. 2019

Brøndbytræner Martin Retov glæder sig til at stå i pokalfinalen Store Bededag, og han frygter ikke modstanderen, som han selv har været med til at overvinde i to tidligere pokalfinaler. Store Bededag skal Brøndby spille pokalfinale i Telia Parken. Modstanderen er FC Midtjylland, som i de sidste runder snød Brøndby for mesterskabet i sidste sæson, men Brøndbytræner Martin Retov mener ikke, der er tale om revanche for de blå-gule. - Midtjylland vandt over os i Superligaen sidste år, men det var jo ikke indirekte deres skyld. Vi går derind for at slå dem, og det har jeg jo heldigvis prøvet før i et par pokalfinaler, så det regner jeg med, at vi gør igen, sagde en selvtillidsfyldt Retov til 3point.dk efter semifinalesejren over AaB. Han er ikke i tvivl om, hvad det kræver at slå FC Midtjylland. - Vi skal være dygtige med bolden, det siger sig selv. Vi skal ikke give dem for mange unødige dødbolde, for der er de ubetinget Danmarks bedste. Kan vi knække den kode ved ikke at give dem for mange dødbolde omkring vores eget felt, så har vi en fin chance for at vinde. Det er Brøndbys tredje pokalfinale i streg. Sidste år var hele C-tribunen pakket i gule trøjer, og Retov håber, fansene igen vil bakke talstærkt op. - Jeg tror ubetinget, det er det flotteste syn jeg har set i dansk fodbold. Da vi kom ind i Parken med bussen og kiggede over på tribunen ovre modsat. Det vil være en drøm at se det igen. Pokalfinalen mod Midtjylland spilles Store Bededag den 17. maj.

Mest kommenterede nyheder