Seks fra Brøndby til årets U/15-træf
Simon Rossil er blandt de seks spillere fra Brøndby IF, der er udtaget til DBU's U/15-træf i næste uge. Der får de blandt andre selskab af en kommende Brøndby-s

Simon Rossil er blandt de seks spillere fra Brøndby IF, der er udtaget til DBU's U/15-træf i næste uge. Der får de blandt andre selskab af en kommende Brøndby-spiller.FOTO: Henrik SchouI disse uger kan man se en udsendelsesrække på DR Ultra, hvor en gruppe unge, danske fodboldtalenter følges i deres bestræbelser på at etablere sig på U/16-landsholdet. Det hele startede med DBU's U/15-træf for et års tid siden. Nu står et nyt U/15-træf for døren, hvor 58 af landets største U/15-talenter mødes til en samling i Vildbjerg fra 16. til 19. juni. Der vil blive spillet en række interne kampe, og det hele slutter med, at en bruttotrup til næste sæsons U/16-landshold udtages.
Syv med blå/gul tilknytning
Tidligere på året havde Brøndby IF syv spillere med til en regional træningssamling for årgangen, og hele seks af dem er kommet gennem nåleøjet og skal til Vildbjerg i slutningen af næste uge. De seks er Andreas Pyndt Andersen (midtbane), Frederik Nørrestrand (midtbane), Mikkel Eslund (forsvar), Morten Frendrup (midtbane), Simon Rossil (målmand) og Victor Sørensen (forsvar). Til næste sæson bliver de seks en del af Brøndbys trup til klubbens hold i U/17-Ligaen, hvor de blandt andre får selskab af angriberen Muamer Brajanac fra Kolding IF, som er en af samarbejdsklubberne i Brøndby Masterclass. Den kommende Brøndby-spiller skal også en tur til Vildbjerg i næste uge. For nogle uger siden, var Muamer Brajanac med Brøndby IF til et stort stævne i Holland.